Fornyelig sendte TV2 dokumentarserien – Slaget om Fredens Havn – der viser mange af de udfordringer, som det dagligt er – at leve og bo – i Fredens Havn.

Fredens havn, er beliggende bagved Fristaden Christiania i København.

En af udfordringerne, det har været Hr. Jørgen Olsen, der som beboer i de pæne og moderne boliger, på den modsatte side af Fredens Havns beboere, finder “bosættelæserne” i Fredens havn, krænkende for hans retsbevidsthed.

Som Hr Jørgen Olsen oplever situationen i Fredens Havn, så har beboerne jo blot besat et jordområde og havneområde, som de ikke har juridisk grundlag for at bebo.

En nærmere redegørelse, for netop ovennævnte synspunkt, det giver Hr. Jørgen Olsen til TV2 nyheder, som kan ses via dette link: Hr. Jørgen Olsens tanker, delt med TV2’s nyheder. Eksempelvis, – “så kan jeg jo også flytte ind i Kongens Have med en Campingvogn”.

I TV2’s dokumentarserie – Slaget om Fredens Havn – er en af hovedpersonerne, en herre ved navn Storken. For en god ordens skyld, så skal det nævnes, at det øverste billede i denne artikel, viser Storken i profil, mens han krammer sin kæreste.

Hvor om er, – Storken, han ser anderledes på den juridiske virkelig, end Hr Jørgen Olsen.

Hr. Jørgen Olsen, er af den opfattelse, at man skal have ret til at bo et sted. En sådan ret, den opnår man kun ved at betale sig til denne ret. Eksempelvis ved at købe en bolig eller betale husleje.

The People Press blev derfor interesseret i at forstå, hvorledes Storken tænker om sin ret til at bo, hvor han gør. Nemlig i Fredens havn, med sin kæreste. Så, undertegnede besøgte Storken i weekenden, hvor vi havde en lang samtale om hans liv og udfordringer.

Storken havde flere pointer, der på forskellige vis, udfordrede mange menneskers vanetænkningen om, – at fordi man har mange penge, og kan købe et større jordområde, skal det så hindre mindre velhavende mennesker i – at kunne nyde livet i smukke omgivelser.

Storken formulerede det meget simpelt som – Københavner Retten – indebærende, selvom jeg ikke er rig, hvorfor skal jeg så ikke have mulighed for at bo et smukt sted, hvor jeg trives som menneske, med mine venner ?

Som interviewer, så oplever jeg, at Storken har en vigtig pointe, for der er en del forskning, der viser, at mennesker, der beboer områder, med adgang til natur og smukke æstetiske gennemtænkte bebyggelser, det er mennesker med en bedre mental og fysisk trivsel, end mennesker, der bor i grå og visuelle uinspirerende omgivelser.

Egentlig burde det ikke komme som en overraskelse, når man påtænker, at Zoologisk Have i København, gør en del ud af at indrette de enkelte dyrs beboelser, på en måde, der skaber bedst mulig trivsel, med opmærksomhed og respekt på de enkelte arters naturlige grundlag for stor trivsel.

Undervejs i vores samtale, der fortæller jeg Storken, om et facebook opslag, han har skrevet, som reaktion på Hr. Jørgen Olsen modstand over for Fredens Havn og dens beboere.

Jeg spørger Storken, om ikke jeg må have lov til at viderebringe hans facebook opslag, som et læserbrev i The People Press, som reaktion på Hr. Jørgen Olsens skriverier. Det måtte vi gerne, så her er Storkens læserbrev til det danske folk og Hr. Jørgen Olsen.

————-

……………….

Læserbrev fra Storken, bosiddende i Fredens Havn.

Kære Jørgen Olsen, du snakker så meget om os i Fredens Havn. Var det ikke på tide, du begyndte at tale med os?

Du siger til aviserne, at du vil have mig og de andre i havnen væk. At hvis vi får lov at blive, vil du i protest køre en campingvogn ind i Kongens Have.

For min skyld er det i orden. Hvis du vil bo i en campingvogn i Kongens Have, og kan klare en vinter, så giver jeg en bajer. Men du skal lige huske, at der er lukket i haven mellem 21-7.

Du er kommet til København, og det er fint. Jeg synes også, der skal være plads til sådan nogle som dig.

Men …

Vi er nogle, som er vokset op i byen og har vores venner her.

Vi er nogle der har et fællesskab, som ikke er så nemt bare at flytte.

Vi er nogle, der har fundet et sted, hvor vi faktisk fungerer på godt og ondt.

Vi har fundet fred i havnen.

Du synes vi passer bedre ind på et herberg, men Jørgen, ved du hvad det vil sige at bo sådan et sted?

Jeg har altid boet udenfor. Det er der jeg har hjemme. Jeg har levet på gaden siden jeg var en dreng.

Jeg har rigtig svært ved at bo i en lejlighed. Jeg får angstanfald. Jeg får hovedpine og svedeture.

Derfor betyder det meget for mig, at kun blive på min båd i Fredens Havn.

Jeg kan ikke tælle, hvor mange gange jeg har hørt dig sige, at vi skider i vandet herovre. Men helt ærligt Jørgen, hold nu op. Vi har vores muldtoilet, du kan få en rundvisning, hvis du kommer over og siger hej.

Det er rigtigt, at der har været sunkne både i havnen. Det har vi selv været trætte af. Hvis du var stoppet en enkelt gang og snakket, kunne du have fået at vide, at vi også har gjort noget ved det gennem årene. Vi har vi samlet penge ind og haft et miljøskib med dykkere til at fjerne olietanke og batterier. Vi har hevet 30 tons op af vandet på egen hånd. Men der har stadig været sunkne skibe, som vi ikke har fået op.

Vi har gennem årene forsøgt at få et samarbejde i gang med kommunen om de sunkne både. Men vi har ikke hørt noget. Og vi har snakket med lokalpolitiet om at arbejde sammen. Men det er blevet stoppet fra den øverste politiledelse. De løsninger vi har haft, de var meget billige for samfundet, men det havde jo krævet, at politikerne ville snakke med os. Så var vi blevet en del af løsningen, og det synes de åbenbart ikke, vi skulle være. Så hellere bruge en masse millioner.

I 15 år har vi forsøgt at række ud og fortælle, hvad vi kan, hvordan man kunne bruge vores ressourcer. Hvorfor det fællesskab vi har er vigtigt. Vi kan sagtens arbejde sammen med myndighederne. Det ved lokalbetjentene, det ved Kystdirektoratet, det ved kommunens affalds-afdeling. Men det betyder ikke noget, at vi arbejder sammen med alle samfundets repræsentanter på gulvet. For dem som bestemmer, de gider ikke at snakke med os. De taler, ligesom dig, altid kun om os.

Du siger, du forsvarer demokratiet, når du kræver, at vi bliver fjernet. At loven skal være lige for alle.

Både rig eller fattig skal betale for at være på vandet forstår jeg.

Du har selv, ligesom en del andre, været heldig med boligen. Dit rækkehus er nok steget med en halv million om året, hvert eneste år i 20 år.

Og nu er du sur over, at vi andre bor gratis.

Jeg tror egentlig mere, du forsvarer din ret til ikke at skulle se på sådan nogle som os. At du egentlig har det fint med den udvikling, hvor København ikke længere er for sådan nogle som mig. Eller hvad, måske tager jeg fejl?

Jeg synes, København også er min by. Jeg har boet herude i området på B&W i 00’erne. Jeg er vokset op på Frederiksberg. Jeg bryder mig ikke om, at nogle tjener millioner på deres bolig, mens andre mister retten til at bo, hvor de er vokset op. Det er sådan noget, jeg godt ville snakke med dig om.

I min bog betyder demokrati, at man snakker sammen. Men også at man skaber plads til hinanden.

Så hvad siger du? Skal vi drikke bajer?

Måske endda dele et stjerneskud, med mindre du har råd til to?

……………….

Hermed slut på Storkens læserbrev, der grundlæggende er et åbent brev til Hr. Jørgen Olsen, som led i at invitere til en åben debat og demokratisk debat, hvor både Storken og Hr. Jørgen Olsen, får taletid, omkring emner, der har stor betydning for såvel dem selv, men bestemt også mennesker i vort samfund, der ikke føler der er en plads til dem.

Er det virkelig ødelæggende, for andre mennesker, at nogle mennesker bosætter sig, på den modsatte side af havn?

__________

ThePeoplePress.com

– The Truth Matters To Us –