Er vi i krig med Rusland – eller er Rusland i krig med os, altså Vesten?
Udøver Israel folkemord mod Palæstinas befolkning – eller forsvarer Israel sig blot mod Hamas?

… Spørgsmålene kan virke bizarre, men de er centrale eksempler på, hvordan narrativer formes og udkæmpes i moderne informationskrig. I dag er sandheden sjældent et absolut udgangspunkt. Den er et våben, en ramme, der bestemmer, hvordan vi opfatter virkeligheden. Og i denne kamp spiller strategisk kommunikation, loop-disinformation og psykologiske operationer (psy-ops) en stadig mere afgørende rolle.

Narrativ kommunikation

Narrativer er historier, der strukturerer virkeligheden. De afgør, om vi forstår en militær aktion som ”selvforsvar” eller ”folkemord”, en økonomisk politik som ”nødvendige reformer” eller ”socialt svigt”. I informationskrig – er kampen om narrativet – en kamp om at eje sproget, billederne og de mentale rammer, vi som borgere bruger til at fortolke verden.

Loop-disinformation

Et særligt redskab er loop-disinformation – en cyklisk proces, hvor falske eller fordrejede oplysninger gentages på tværs af platforme og kilder. Forløbet kan se sådan ud:

1. En løgn plantes på en marginal platform.

2. En ”nyhedsside” med skjult agenda gengiver den som fakta.

3. Mainstream medier citerer med forbehold: ”det rapporteres, at …”.

4. Politikere eller meningsdannere henviser til medierne.

5. Cirklen sluttes, og løgnen fremstår nu legitim.

Sådan skabes en illusion af sandhed gennem gentagelse og cirkulation.

Eksempel: Under Covid-19-pandemien, blev flere falske påstande om vacciner – født i små nichefora, derefter opsamlet af alternative blogs, og til sidst gentaget i større medieflader og politiske debatter.

Hvad er psy-ops?

Psykologiske operationer (psy-ops) er målrettede aktiviteter, designet til at påvirke følelser, holdninger og adfærd – ofte uden at modtageren opdager manipulationen. De kan rette sig mod fjendens befolkning, egne borgere, allierede eller neutrale aktører.

Formålet er sjældent at overbevise direkte, men snarere at:
– skabe tvivl,
– så splid,
– ødelægge moral,
– vildlede beslutningstagere,
– eller styrke støtte til en sag eller et regime.

Sociale medier som våben i psy-ops

I dag er sociale medier den vigtigste arena. Platforme som Facebook, Telegram, TikTok, Instagram og X fungerer både som højttalere og forstærkere.

Platformenes logik gør dem særligt sårbare: algoritmer belønner følelsesladet og polariserende indhold, mens tekniske funktioner som hashtags, delingsknapper og grupper – understøtter hurtig mobilisering.

Eksempler på mekanismer:

– Ekkokamre: Brugere bekræfter hinanden og afviser kritik.

– Bots og koordinerede konti: Skaber indtryk af masseopbakning.

– Memes og korte videoer: Emotionelle, letfordøjelige budskaber, der spreder sig viralt.

– Channel-hopping: Fra lukkede fora (Telegram) til mainstream-platforme (TikTok/Facebook).

Eksempel: Under krigen i Ukraine har både Rusland og Ukraine brugt sociale medier, til at fremme egne narrativer. Russiske aktører har spredt billeder og videoer, der skulle ”bevise” ukrainske krigsforbrydelser, mens ukrainske aktører har fremhævet narrativer om heltemod og national modstandskraft.

FAKTABOKS: 5 tegn på psy-ops via sociale medier

1. Pludselig viralitet: Et budskab dukker op ”ud af ingenting” og deles massivt, ofte uden en klar og troværdig kilde.

2. Kopierede formuleringer: Mange profiler poster ordret det samme indhold – ofte på samme tid.

3. Overdreven følelse: Opslag appellerer stærkt til frygt, vrede eller foragt – ikke til fakta.

4. Uklare kilder: Store påstande uden verificerbare beviser eller med henvisning til ”man hører, at…”.

5. Nye, ensartede konti: Mange profiler med få følgere, identiske mønstre og pludselig høj aktivitet.

OVERSIGT: Sociale medier som arena for psy-ops

Ordforklaringer:

Memetic warfare: Memetisk krigsførelse er en moderne form for informationskrigsførelse og psykologisk krigsførelse, der involverer spredning af memes på sociale medier. Selvom memetisk krigsførelse er forskellig fra traditionel propaganda og misinformationstaktikker, har den visse ligheder med disse og er blevet et mere almindeligt redskab, som regeringsinstitutioner og andre grupper bruger til at påvirke den offentlige mening.

Memetic: Memetik handler om at opfatte kultur på samme måde som gener. Ethvert kulturelt element, der reproduceres ved efterligning, er et meme (udtales med et hårdt [e] som i ›gen‹). Sådan definerede Richard Dawkins det i 1976, og denne definition bruges stadig i dag. Det betyder, at et meme kan være instruktioner, såsom reglerne for Ludo eller en opskrift på tomattærte. Det kan være temaet for Jeopardy eller at gå i sort tøj. Men det kan også være holdninger, såsom at stearinlys er hyggelige, at atomkraft er godt, eller at form og indhold ikke kan adskilles.

Når mange memer samles og danner en helhed, taler vi om memplekser. Disse kan være større ideologier, religioner eller verdenssyn. Og endelig har vi individets identitet, som består af alle de memer, der findes i den pågældende persons hjerne – i moderne memetik kaldes dette et selvpleks.

En tanke eller idé skal replikeres for at være et meme. Hvis den ikke er blevet efterlignet, er det ikke et meme. Selvlært viden, mange følelsesmæssige tilstande og rene stimulus-respons-reaktioner, falder derfor uden for definitionen. For eksempel er den måde, du cykler på, ikke et meme. Du kan ikke lære at balancere ved, at se andre gøre det, eller ved at få det forklaret. På den anden side – er selve det faktum, at du beslutter dig for at sætte dig på en cykel, et meme.

Sådan kan du som læser identificere psy-ops

Det er svært at skelne sandhed fra manipulation, men – som allerede nævnt, der er mønstre man kan holde øje med:
– Pludselige spikes: Budskaber, der på kort tid deles tusindvis af gange uden klar kilde.
– Gentagelser på tværs: Samme formuleringer i opslag fra mange forskellige konti.
– Overdreven følelse: Indhold, der primært spiller på frygt, harme eller foragt.
– Mangel på kilder: Store påstande uden verificerbare beviser.
– Nye, ensartede konti: Mange profiler med lav aktivitet, der poster synkront.

─────

Video by Chase Huges: Every PSY-OP Will Becomes Obvious

Kildeoplysninger om Chase Hughes:

Chase Hughes er en veteran fra den amerikanske flåde, forfatter og ekspert i menneskelig adfærd, indflydelse og overtalelse, kendt for at have grundlagt Applied Behavior Research og udviklet systemer som NCI-systemet, der bruges af efterretningstjenester.

Han er forfatter til bestselleren »The Ellipsis Manual« og optræder ofte i YouTube-programmet »The Behavior Panel«, hvor han analyserer menneskelig adfærd og underviser i teknikker til at forstå og påvirke mennesker.

Hans baggrund og ekspertise:

Militærtjeneste:
… Efter en 20-årig karriere i den amerikanske flåde blev Hughes ekspert i adfærdsanalyse og efterretningsteknikker.

Applied Behavior Research:
… Han grundlagde Applied Behavior Research, hvor han udvikler værktøjer og systemer til at forstå menneskelig adfærd og udvikle færdigheder inden for overtalelse og profilering.

Ekspert i adfærdsvidenskab:
… Hughes betragtes som en førende ekspert inden for menneskelig adfærdsvidenskab med ekspertise inden for områder som hurtig adfærdsprofilering og forbedret overtalelse.

Forfatter:
… Han er forfatter til den bedst sælgende bog om adfærdsprofilering, overtalelse og indflydelse, »The Ellipsis Manual«.

─────

Forsvar og modtræk

At forsvare sig mod psy-ops kræver en kombination af tekniske, institutionelle og sociale tiltag:
– Platforme: Større gennemsigtighed i algoritmer, hurtigere moderation.
– Medier: Hurtig fact-checking, netværksanalyse og dokumentation.
– Samfund: Bedre digital dannelse, så borgere lærer at spotte manipulation.
– Politik: Klare regler for politisk annoncering og udenlandsk indblanding – uden at true ytringsfriheden.

Epilog

Informationskrigens værktøjer er ikke længere kun forbeholdt stater og efterretningstjenester. De er rykket helt ind i vores lommer – på skærmen, vi tjekker, før vi står op, og den app, vi åbner, før vi går i seng. Hver enkelt af os er blevet både målgruppe og slagmark.

At gennemskue psy-ops og loop-disinformation, kræver derfor mere end tekniske filtre og platformspolitikker. Det kræver årvågenhed, kritisk sans og en villighed til at spørge: Hvorfor ser jeg netop dette nu – og hvem har en interesse i, at jeg tror på det?

Informationskrigen handler i sidste ende – ikke kun om stater, hære eller ideologier. Den handler om os – vores opmærksomhed, vores tillid og vores fælles virkelighed.

─────

PS: Hvis du ikke tidligere har læst vores artikel, – … “Why does Facebook deliberately foster addiction among its users? Wasn’t it meant to be a democratic tool for connection and dialog — not a digital drug?” … så kan denne artikel, være et interessant supplement til ovenstående artikels oplysninger, så her er – link til artiklen:

─────

Kilder (udvalg)

Christopher Paul & Miriam Matthews: The Russian “Firehose of Falsehood” Propaganda Model (RAND Corporation, 2016).

NATO Strategic Communications Centre of Excellence: Social Media as a Tool of Hybrid Warfare (2018).

Ben Nimmo: Anatomy of an Information Operation (Graphika, 2019).

Claire Wardle & Hossein Derakhshan: Information Disorder (Council of Europe report, 2017).

BBC: Ukraine conflict: The online propaganda war (2022).

New York Times: Inside the disinformation machine (2020).

─────

Yours sincerely

The Editorial Team

ThePeoplePress.com

– The Truth Matters To Us –

– Your Truth Matters To Us –

─────

Vi deler alt gratis – fordi alle har ret til at vide, hvad der sker.

Vi modtager ingen statslig finansiering. Alt hvad vi gør, finansieres af almindelige mennesker som dig – der tror på frihed, retfærdighed og retten til at vide.

Derfor har vi brug for din hjælp.

Din støtte hjælper os med at afsløre det, som andre forbliver tavse om – og kæmpe for dem, der ikke bliver hørt. Eksempelvis at menneskerettighederne ofte bliver udfordret og angrebet, frem for at blive respekteret.

Du støtter sandheden og øger respekten for borgerrettighder, menneskerettigheder og dyrs rettigheder, når du støtter os, via nedenstående link:

Bidrag ved at støtte os / Bidrag ved at støtte os

___

Du kan også støtte med en enkelt-donation via MobilePay: +45 9390 9348