Danmark står imellem valget af diplomati og oprustning, et valg, der betinger fremtidens udseende af børns legeplads

… Danmark på en skillevej!

Danmark står i disse år over for et grundlæggende spørgsmål: Skal vi følge en kurs, hvor militær oprustning og konfrontation er i centrum – eller skal vi holde fast i traditionen for diplomati, dialog og velfærd som samfundets kerne?

Spørgsmålet er ikke kun teoretisk. Det handler om milliarder af skattekroner, Danmarks internationale profil og ikke mindst, hvilken arv vi efterlader til kommende generationer.

Ingen direkte militær trussel

Den seneste sikkerhedspolitiske vurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) giver et klart billede: Danmark er ikke i umiddelbar fare for militær aggression.

“Rusland ønsker på nuværende tidspunkt fortsat at undgå handlinger, der kan medføre, at NATO aktiverer artikel fem.”
– Forsvarets Efterretningstjeneste, 2025

Ifølge FE findes der i øjeblikket ingen aktør, der både har kapacitet og intention til at angribe Danmark. Den største risiko ligger i hybridkrig, cybertrusler og destabiliserende globale strømninger – ikke i en invasion.

Paradigmeskiftet i dansk forsvarspolitik

Alligevel har Danmark under Mette Frederiksens ledelse sat kurs mod en ny forsvarspolitik.

• Indkøb af angrebsmissiler markerer et brud med den defensive linje.
• Planer om investering i en ukrainsk våbenfabrik, sætter Danmark i en ny rolle, som aktiv deltager i en fremmed krig.

Statsministeren fremhæver nødvendigheden af, at stå sammen med allierede, men kritikere advarer: Denne kurs kan gøre Danmark til et militært mål, snarere end en fredelig aktør.

Fakta: Danske støttepakker til Ukraine

• 74 mia. kr. – samlet dansk støtte siden 2022

• 2,7 mia. kr. – ny støttepakke i september 2025

• 140 mia. euro – samlet EU-støtte til Ukraine

• 20 → 40 mia. kr. – Danmarks årlige EU-bidrag, fordoblet

EU – fra fredsprojekt til militær aktør

Kul- og Stålunionen

Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF) – eller bare Kul- og Stålunionen – blev startet af seks lande: Frankrig, Nederlandene, Belgien, Luxembourg, Vesttyskland og Italien. Fællesskabet blev indgået med anden verdenskrig i frisk erindring og for at minimere risikoen for en ny krigsoprustning.

Idéen var simpel: Ved at gøre kul- og stålproduktionen til et fælles anliggende, blev det meget svært for et enkelt land at opbygge en ny krigsmaskine, da kul og stål er afgørende elementer i en sådan oprustning. Selv om samarbejdet handlede om handel og produktion, var det bagvedliggende mål at sikre freden i Europa.

Kul- og Stålunionen eksisterer ikke længere i dag. Traktaten, som var grundlaget for samarbejdet, udløb den 23. juli 2002. Det har dog ikke haft afgørende betydning for EU, da samarbejdet gradvist har udviklet sig til at omfatte langt mere end blot kul og stål.

Etableringen af et fællesmarked

Allerede fem år efter oprettelsen af Kul- og Stålunionen blev samarbejdsområderne udvidet. Romtraktaten etablerede i 1957 – Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF), mens Euratomtraktaten dannede grundlag for Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom).

• EØF lagde grundstenen til et fællesmarked mellem medlemslandene, med fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital.
• Euratom blev oprettet som en særskilt traktat, for at fremme udviklingen af atomenergi, men samtidig holde dette område adskilt fra EØF.

Maastricht-traktaten og EU’s udvidelse

Med Maastricht-traktaten i 1993 blev Den Europæiske Union (EU) formelt oprettet. Navneændringen til EU afspejlede, at samarbejdet, som begyndte med kul og stål, nu havde bredt sig til en lang række områder: transport, skatter og afgifter, sociale forhold, beskæftigelse, uddannelse, kultur, sundhed og forbrugerbeskyttelse, forskning, miljø og udviklingsbistand.

Topmødet i København – 2025

Da Danmark var vært for EU-topmødet i oktober 2025, blev fokus sat entydigt på Ukraine og præsident Zelenskyjs tilstedeværelse. Kritikere mente, at mødet dermed blev brugt til at profilere én nations sag, på bekostning af en samlet europæisk strategi for fred og sikkerhed.

“Ønsker man fred, skal man deeskalere, reetablere og holde alle diplomatiske kanaler åbne.”
– Friis Arne Petersen, fhv. ambassadør

Debatten i Danmark

Danskerne er ikke enige om kursen:

• Fortalere for oprustning ser militær støtte som en moralsk forpligtelse og en investering i sikkerhed.
• Kritikere advarer mod spiralen af gensidig oprustning og frygter, at Danmark mister sin tradition som freds- og velfærdsnation.

Historikeren Kasper Støvring påpegede i en tv-debat, at diplomati og institutionel konfliktløsning historisk har skabt mere varig sikkerhed end våbenkapløb.

Økonomien: velfærd kontra warfare

Siden invasionen af Ukraine i 2022, er der kanaliseret enorme beløb til militær støtte. Kritikere spørger, hvor pengene kommer fra – og hvad de kunne have været brugt til.

Faktaboks: Prioritering af midler

• Kontanthjælpsreformen 2025: Skar i ydelser til tusindvis af udsatte danskere
• Sundhedssektoren: Sygehusene melder om mangel på personale og stigende ventelister
• Forsvaret: Budgettet øges markant med nye milliardinvesteringer

Internationale paralleller

Debatten er ikke unik for Danmark.

• Tyskland: Har indført et ‘Zeitenwende’-program med 100 milliarder euro til forsvaret.
• Sverige: Har opgivet årtiers neutralitet for at søge NATO-medlemskab.
• USA: Bruger langt over 3,4 % af BNP på forsvar, men kæmper samtidig med omfattende sociale spændinger og ulighed.

For kritikere står USA som skræmmeeksempel på, hvordan massiv militærsatsning kan underminere velfærd og skabe sociale konflikter.

“Der er ingen tegn på en militær trussel. Ingen aktør har både kapacitet og intention til at angribe Danmark.”
– Forsvarets Efterretningstjeneste, 2025

Diplomati som alternativ

Hvis Danmark ikke ønsker at være frontstat i en stormagtskonflikt, hvilke muligheder findes så?

• Diplomati i FN-regi: Danmark har tradition for aktiv rolle i FN’s fredsarbejde.
• Styrket EU-samarbejde om diplomati: Et alternativ til militær logik.
• Nationale investeringer i freds- og konfliktforskning: Opbygning af viden og kapacitet til forhandling frem for krig

Epilog: Valget står åbent

Danmark er et lille land – men vores valg har stor betydning. Historisk har vi vundet respekt, ved at være brobygger, ikke stormagt.

Vi står nu over for et valg mellem to veje:

• En kurs, hvor Danmark bliver frontaktør i militære konflikter, med stigende udgifter til våben og faldende investering i velfærd.
• En kurs, hvor Danmark styrker sin rolle som diplomatisk stemme og investerer i de institutioner og værdier, der historisk har givet os sikkerhed.

“Welfare before warfare” er derfor ikke kun et slogan. Det er et valg, der vil forme Danmarks fremtid i generationer!

_____

General Harald Kujat: Former Head of German Army, Exposes Ukraine War Lies

___

Kildeoplysninger:

General Harald Kujat:

Harald Kujat er en pensioneret tysk luftvåbens firestjernede general. Han tjente som stabschef for de tyske væbnede styrker, Bundeswehr, fra 2000 til 2002 og som formand for NATO’s Militærkomité fra 2002 til 2005.

I denne samtale med professor Glenn Diesen, bidrager general Harald Kujat – med sin erfaring fra de højeste militære poster i både Tyskland og NATO, om hvordan Vesten og Rusland endte med at føre en stedfortræderkrig i Ukraine. General Kujat diskuterer manglen på fælles forståelse efter den kolde krig, præsident Janukovitjs fald i Ukraine, sabotagen af Minsk-aftalen og fredsforhandlingerne i Istanbul samt Vestens løgne om en »uprovokeret« og »fuldskala invasion« af Ukraine. Da Boris Johnson kom til Ukraine for at sabotere fredsforhandlingerne i 2022, sammenfattede en af Zelenskys nære medarbejdere essensen af Johnsons besøg: “Johnson bragte to enkle budskaber til Kiev. Det første er, at Putin er en krigsforbryder; han skal presses, ikke forhandles med. Og det andet er, at selvom Ukraine er klar til at underskrive nogle aftaler om garantier med Putin, er de ikke. Vi kan underskrive en aftale med jer [Ukraine], men ikke med ham. Han vil alligevel snyde alle”. Essensen af general Kujats holdning er, at krigen kunne have været forhindret og kunne have været afsluttet kort efter, at den begyndte, eller i løbet af dens videre udvikling. Det kan ikke benægtes eller bestrides, at Rusland har startet en krig, der er i strid med folkeretten.

Professor Glenn Diesen:

Glenn Eric Andre Diesen (født 1979) er en norsk politolog, politisk kommentator og politiker, der i øjeblikket er professor ved Institut for Erhvervs-, Historie- og Samfundsvidenskab ved Sydøstnorske Universitet. [1] Han har i flere år været fast kommentator på det russiske statsstyrede internationale tv-netværk RT og er blevet beskyldt for at fremme russisk propaganda. Han er aktiv i det prorussiske parti Fred og Rettferdighet.

Uddannelse:
Diesen fik en bachelor i handel fra University of Wollongong, Australien, i 2001 og en master i erhvervsøkonomi fra University of Sydney i 2004. Han afsluttede to års studier i russisk sprog og litteratur ved Saint Petersburg State University i 2006. Diesen fik en mastergrad i internationale relationer fra Macquarie University i Sydney, Australien, i 2009. Hans masterafhandling handlede om den russiske præsident Dmitrij Medvedevs forslag til en ny europæisk sikkerhedsarkitektur. Han fik en ph.d. i politik og internationale relationer fra Vrije Universiteit Amsterdam og Macquarie University i 2014 med en afhandling under vejledning af Wolfgang Wagner og Steve Wood med titlen Inter-democratic Security Institutions and the Security Dilemma: EU and NATO relations with Russia after the collapse of the Soviet Union. Hans afhandling, der var skrevet ud fra et neoklassisk realistisk perspektiv, behandlede den ideologiske og institutionelle indflydelse på rationaliteten hos EU’s og NATO’s beslutningstagere i forhold til Rusland siden Sovjetunionens sammenbrud i begyndelsen af 1990’erne.

─────

Yours sincerely

The Editorial Team

ThePeoplePress.com

– The Truth Matters To Us –

– Your Truth Matters To Us –

─────

Vi deler alt gratis – fordi alle har ret til at vide, hvad der sker.

Vi modtager ingen statslig finansiering. Alt hvad vi gør, finansieres af almindelige mennesker som dig – der tror på frihed, retfærdighed og retten til at vide.

Derfor har vi brug for din hjælp.

Din støtte hjælper os med at afsløre det, som andre forbliver tavse om – og kæmpe for dem, der ikke bliver hørt. Eksempelvis at menneskerettighederne ofte bliver udfordret og angrebet, frem for at blive respekteret.

Du støtter sandheden og øger respekten for menneskerettigheder, når du støtter os, via nedenstående link:

Bidrag ved at støtte os / Bidrag ved at støtte os

Du kan også støtte med en enkelt-donation via MobilePay: +45 9390 9348