Af Redaktionen – ThePeoplePress│

Markante politiske udfordringer i konkurrencens moderne historie

Når den Europæiske Broadcasting Union (EBU) – den 5. december 2025 meddeler, at der ikke ville blive afholdt nogen afstemning om Israels deltagelse i Eurovision 2026, udløser det markante politiske udfordringer i konkurrencens moderne historie. Fire lande – Spanien, Irland, Holland og Slovenien – trukket sig omgående. Flere andre indikerede, at de ville overveje det samme.

Boykotten rejser et grundlæggende spørgsmål:

Hvis Eurovision er “upolitisk”, hvorfor må Israel deltage midt i Gaza-krigen, mens Rusland fortsat er bandlyst på grund af krigen i Ukraine?

Krisen afslører en ubehagelig sandhed: Eurovision fungerer ikke længere blot som en musikkonkurrence – den er blevet et kulturpolitisk instrument, hvor Europas allierede og fjender behandles efter politiske sympatier og geopolitiske interesser.

RUSLANDS EKSKLUSION – DA EBU SATTE PRÆCEDENS

I februar 2022 ekskluderede EBU Rusland – med den begrundelse, at landets invasion af Ukraine “ville bringe konkurrencens omdømme i fare”. Beslutningen blev rost internationalt som modig og principfast. Det var første gang i moderne tid, at EBU trak en klar linje mellem krigshandlinger og kulturel deltagelse.

Men denne beslutning blev også et præcedensskabende øjeblik:

… Eurovision var ikke længere immun overfor geopolitik. Krig kunne være en gyldig grund til eksklusion.

ISRAELS DELTAGELSE – EN MARKANT ANDEN STANDARD

I perioden 2023–2025 eskalerede Gaza-krigen. FN dokumenterede titusindvis af civile dræbte. International Court of Justice modtog en sag om folkemord. Flere europæiske regeringer og parlamenter udtrykte alvorlig kritik af Israels operationer. Men i modsætning til Rusland, blev Israel ikke suspenderet.

På EBU’s generalforsamling i december 2025 stemte flertallet endda imod at afholde en afstemning. Formuleringen var teknokratisk, men konsekvensen klar:

… “Der er ingen grund til yderligere debat. Israel deltager.”

Denne beslutning blev udløst af EBU’s tekniske vurdering: den israelske broadcaster Kan “opfylder alle krav”. Men det var også netop den forklaring, Rusland fik frem til 2022. Først da krigen ramte Europa, ændrede kriteriet karakter.

FIRE LANDE SIGER FRA – “PARTICIPATION REMAINS UNCONSCIONABLE”

Reaktionerne kom prompte.

Irland meddelte:

… “Participation remains unconscionable given the appalling loss of lives in Gaza.”

Spanien skrev:

… “You can’t whitewash Israel given the genocide in Gaza.”

Slovenien og Holland gentog, at deltagelse “strider mod offentlige værdier og principper”. Disse udtalelser repræsenterer en værdipolitisk linje, som EBU ikke ønskede at tage højde for.

Når fire lande træder ud, er det ikke blot et kulturelt oprør – det er en moralsk markering, der afslører en splittelse, som EBU ikke længere kan skjule.

EBU’S FORKLARING – OG HVORFOR DEN IKKE HOLDER

EBU fastholder tre argumenter:

1. Eurovision er “ikke politisk”.

… Dette modsiges af enhver afgørelse om lande, konflikter og broadcastingkriterier. Eurovision har i årtier været politisk – blot på en måde, der normalt har været let at ignorere.

2. Israel opfylder “de tekniske kriterier”.

… Det gjorde Rusland også, indtil EBU vægtede politik og omdømme højere end teknik.

3. Ruslands deltagelse ville skade Eurovisionens “omdømme”.

… Men Gaza-krigen, som har udløst globalt fordømmelsesniveau, bliver ikke anset som en tilsvarende risiko.

Dette afslører, at kriteriet ikke er principielt – men situativt. Og det situative afhænger af geopolitik.

GEOPOLITISK KONTEXT – ALLIERET VS. FJENDE

Det centrale moment er dette:

– Rusland er fjenden i Europas største sikkerhedskrise siden Den Kolde Krig.

– Israel er en vigtig, strategisk og teknologisk allieret med tætte bånd til EU og NATO-lande.

– Kulturinstitutioner opererer ikke i et vakuum – de spejler de alliancer, som deres medlemslande er en del af.

Når Rusland bandlyses og Israel deltager, er det ikke et tegn på konsekvens, men på selektiv konsekvens.

Spanien ramte en nerve, da de skrev, at man ikke må “whitewashe” Israel

EUROVISION SOM PROPAGANDAARENA

Spanien ramte en nerve, da de skrev, at man ikke må “whitewashe” Israel. For Eurovision er i stigende grad et identitets- og imagelandskab – en blød magt-platform, hvor nationer promoverer sig selv.

Når EBU accepterer ét krigsførende land og afviser et andet, sender det symbolske signaler, der bliver opfattet globalt. Det er ikke blot musik – det er narrativformidling.

DE NYE REGLER – EN AFBØDNING, DER AFSØGER VIRKELIGE PROBLEMER

I stedet for at stemme om Israel, indførte EBU nye regler om “disproportionate promotion”, som var et svar på, at Israel toppede seerstemmerne i 2024.

Dette er i sig selv en politisk beslutning: Man søger at begrænse påvirkning – uden at tage stilling til, at påvirkningen kan udspringe af politisk mobilisering.

KULTURPOLITIK ER OGSÅ POLITIK

Hvis Eurovision virkelig skal være upolitisk, må kriterierne være konsekvente. Det er de ikke.

Krigen i Ukraine blev anset som uforenelig med Europas værdier.

Krigen i Gaza anses ikke som uforenelig med Europas værdier.

Det viser, at Europas kulturelle værdifællesskab ikke er universelt – men drevet af alliancer.

Europas kulturelle værdifællesskab, er ikke universelt funderet – men drevet af alliancer

Eurovision 2026 bliver ikke husket for musikken. Det bliver husket som året, hvor EBU’s politiske struktur blev tydelig for hele Europa.

Ved at acceptere Israel og opretholde Rusland som paria, har EBU afsløret mere om Europas prioriteter, end om konkurrencens idealer.

Eurovision er ikke apolitisk.

Det er en scene, hvor Europa viser, hvem vi støtter – og hvem vi fordømmer. En scene, hvor musik og geopolitik smelter sammen, og hvor kulturelle værdier bøjes efter politiske realiteter.

Dette er ikke nødvendigvis forkert. Men det bør siges højt. Og det bør forstås af de mennesker, der år efter år tror, at Eurovision er en neutral platform for musikalsk udveksling.

Sandheden er!

Eurovision er et spejl af Europa.

Og spejlet viser nu et kontinent, der pryder sig med universelle værdier – men praktiserer dem selektivt.

Den Europæiske Broadcasting Union (EBU) er verdens førende alliance for public service-medier (PSM) i Europa og udlandet, der samarbejder om tekniske, juridiske og programmæssige fælles interesser, især kendt for at arrangere Eurovision Song Contest og facilitere udveksling af programmer, sport og nyheder mellem medlemsorganisationer som DR og TV 2 i Danmark, med det overordnede mål at informere, uddanne og underholde offentligheden

─────

Charlie Chaplin – Final Speech from The Great Dictator

Som kontrast til EBU’s insisteren på neutralitet, ser vi her – det måske mest ærlige øjeblik i filmhistorien – Charlie Chaplins tale fra “The Great Dictator”. En tale der minder os om, at kunst aldrig er upolitisk, når menneskeliv, frihed og værdighed er truet.

─────

Yours sincerely

The Editorial Team

ThePeoplePress.com

– The Truth Matters To Us –

– Your Truth Matters To Us –

─────

Bidrag ved at støtte os / Bidrag ved at støtte os

Vi deler alt gratis – fordi alle har ret til at vide, hvad der sker.

Vi modtager ingen statslig finansiering. Alt hvad vi gør, finansieres af almindelige mennesker som dig – der tror på frihed, retfærdighed og retten til at vide.

Derfor har vi brug for din hjælp.

Din støtte hjælper os med at afsløre det, som andre forbliver tavse om – og kæmpe for dem, der ikke bliver hørt. Eksempelvis at menneskerettighederne ofte bliver udfordret og angrebet, frem for at blive respekteret.

Du støtter sandheden og øger respekten for menneskerettigheder, når du støtter os, via nedenstående link:

Bidrag ved at støtte os / Bidrag ved at støtte os