Redaktionens Analyse / ThePeoplePress.com
… Dobbeltrollen der blev til en trippelrolle: Advokat Dennis Pagh Asanovski med uforenlige juridiske roller, men alligevel accepteret af vort domstolssystem!
… Hvordan advokat Dennis Pagh Asanovskis funktioner i Boligforeningen AAB og domstolssystemet rejser principielle retssikkerhedsspørgsmål, – det vil ThePeoplePress.com gennemgå i denne artikel.
────
1. Indledning: Sagen, der begyndte som en boligkonflikt — og endte som et retssikkerhedsspørgsmål
Det begyndte som en almindelig boligretlig konflikt mellem en beboer og Boligforeningen AAB. Men i løbet af 2023–2024 voksede sagen gradvist ud af sin oprindelige ramme. Undervejs blev det klart, at boligsagen ikke kun handlede om en uenighed mellem en lejer og en boligorganisation — den handlede om noget langt større:
… Den handlede om domstolenes upartiskhed, habilitet og borgernes grundlæggende retssikkerhed.
Kernen i sagen, er blevet advokat Dennis Pagh Asanovski, som fører en boligsag for AAB. Men nye bilag og dokumenter — se bilag 1–6 — viser, at Asanovski samtidig bestrider en række roller i domstolssystemet, som i sig selv er lovlige, men vurderes umulige at forene med rollen som partsadvokat, i en boligretssag.
Denne artikel dissekerer den juridiske problemstilling — og forklarer, hvorfor boligsagen nu er sendt til både Justitsministeriets justitsminister Peter Hummelgaard, Domstolsstyrelsens Kristian Hertz, Københavns Byrets Retspræsident Nikolaj Aarø-Hansen og Folketingets Retsudvalg, samt Københavns Boligrets Dommer Mikkel Astrup Saugmann – vedrørende en aktiv sag (BS-34908/2025-KBH) ved Københavns Boligret, hvor Dennis Asanovski er advokat for Boligforeningen AAB.
Note 1: Grundloven (§ 64) og EMRK (artikel 6) er centrale for borgernes ret til en upartisk rettergang. Når vi taler om “upartiskhed”, refererer vi til både dommerens personlige neutralitet og systemets fremtræden som objektivt neutralt.
___
2. Hvem er Dennis Pagh Asanovski? De tre roller der kolliderer
Link, – til de bilag, der omtales efterfølgende i artiklen
- Via efterfølgende link, kan bilag 1-6 læses eller downloades – Link Til Bilag 1-6
Bilagene dokumenterer tydeligt, at Asanovski udøver tre forskellige funktioner:
___
Rolle 1: Partsadvokat for AAB
Asanovski fungerer som ekstern advokat for Boligforeningen AAB.
Det er i sig selv ikke kontroversielt.
Men bilagene viser, at han ikke blot rådgiver AAB — han fungerer som:
– dirigent,
– mødeleder,
– autoritet i interne afstemningsprocesser,
– regelfortolker,
– repræsentant for organisationens ledelse.
Dette fremgår af bilag 1–4, hvor han gennem flere år, har ledet repræsentantskabsmøder, organisationsbestyrelsesmøder og afdelingsmøder.
Det betyder:
– Han er ikke en ekstern advokat, der lejlighedsvis rådgiver en klient.
– Han er en intern organisatorisk aktør i AAB.
___
Rolle 2: Konstitueret retsassessor ved Københavns Byret
En retsassessor udøver dømmende magt på vegne af staten.
Han fungerer som dommer og træffer afgørelser i:
– civile sager
– straffesager
– forberedende retsmøder
– processuelle afgørelser
De er underlagt:
– dommeres habilitetsregler
– Grundlovens § 64
– EMRK art. 6’s krav om upartiskhed
– dommeretikken
– retslige uafhængighedskrav
Det betyder:
En retsassessor skal ikke samtidig agere partsrepræsentant i sager inden for samme retskreds — fordi:
👉 En dommer må ikke være advokat for en privat klient – i samme system, hvor han udøver dømmende magt.
Dette er ikke kun en norm.
Det er et fundamentalt retssikkerhedsprincip.
___
Rolle 3: Repræsentant for dommerstanden
Bilag 6 dokumenterer, at Asanovski er:
– repræsentant i Dommerfuldmægtigforeningen,
– medlem af DJØF’s Sektorudvalg for Anklagemyndigheden og Domstolene,
… Sektorudvalget er ikke symbolsk.
Det er et nationalt forhandlings- og udviklingsforum med ansvar for:
– løn- og arbejdsvilkår for dommere og dommerfuldmægtige,
– udvikling af domstolenes struktur,
– dialog med Domstolsstyrelsen,
– udarbejdelse af høringssvar ved nye love,
– arbejdsgiverkontakt og personalepolitik.
Det betyder:
– Han repræsenterer dommere i organisatoriske og politiske forhold.
– Og fører samtidig sag mod en borger i Boligretten — som organisatorisk hører under samme domstolssystem, han repræsenterer indefra.
___
3. Hvorfor er dette et problem? Den juridiske analyse
3.1. Grundlovens § 64 – om dommeres uafhængighed
Grundloven kræver:
> “Dommerne har i deres kald alene at rette sig efter loven.”
Dommerstandens neutralitet er så vigtig, at habilitet ikke kun skal være reel, men også synlig.
En borger må aldrig være i tvivl om, hvorvidt dommeren — eller domstolen — er upartisk.
Når en retsassessor fungerer som partsadvokat – for en privat aktør samtidig, opstår der en:
– synlig risiko for afhængighed og loyalitetskonflikt.
Note 2: Grundloven kræver, at dommere kun skal rette sig efter loven og aldrig lade sig påvirke af eksterne faktorer, som personlige relationer eller organisatoriske forpligtelser. Dette sikrer, at borgerne ikke tvivler på, om en dommer er upartisk, og at rettergangen er fair og retfærdig.
Note 3: Hvis en dommer – som i dette tilfælde en retsassessor – har andre roller, der kan skabe tvivl om upartiskheden, som fx at være partsadvokat, risikerer man at underminere hele systemets troværdighed.
___
3.2. EMRK art. 6 – retten til en upartisk domstol
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kræver både:
– subjektiv upartiskhed (den konkrete dommer er neutral)
– objektiv upartiskhed (systemet fremstår neutralt)
Hvis en advokat samtidig:
– fungerer som dømmende myndighed,
– repræsenterer dommere i organisatoriske forhold,
– og fører sager for en privat part i samme retskreds,
… så kompromitteres objektiv upartiskhed.
Den blotte risiko er nok til at tilsidesætte afgørelser.
Note 4: EMRK art. 6 er en del af de menneskerettigheder, der beskytter individets ret til en retfærdig og offentlig rettergang. Denne artikel kræver både, at den konkrete dommer er neutral (subjektiv upartiskhed), og at systemet som helhed fremstår neutralt og uafhængigt (objektiv upartiskhed). Når én person besidder flere roller, som kan være i konflikt, skaber det en risiko for, at systemet ikke fremstår neutralt.
___
3.3. Retsplejeloven – regler om habilitet
Dommeres habilitet rammes af:
– personlige relationer
– organisatoriske relationer
– funktionelle relationer
– økonomiske relationer
Hertil kommer den udvidede regel:
> Enhver omstændighed, som er egnet til at vække tvivl om dommerens fuldstændige upartiskhed, kan føre til inhabilitet.
Asanovski’s roller skaber:
✔ organisatorisk inhabilitet
✔ strukturel inhabilitet
✔ kollegial inhabilitet
✔ systemisk rollekollision
Note 5: Habilitetsreglerne i Retsplejeloven betyder, at dommere ikke må være involveret i sager, hvor de kunne have en interessekonflikt, som fx økonomiske eller organisatoriske forbindelser til parterne i sagen. Dette sikrer, at dommerne træffer afgørelser, som er baseret på loven og ikke på eksterne faktorer.
___
3.4. Advokatetiske regler – krav om uafhængighed
Advokater må ikke have:
organisatoriske bindinger,
ansættelsesforhold hos domstole,
hverv der kan skabe tvivl om loyalitet til klienten,
dobbeltroller, der kan underminere modpartens retssikkerhed.
En advokat må især ikke udnytte rollen, som del af domstolssystemet – over for en borger, han fører sag imod.
Note 6: Advokatetiske regler er strenge for at sikre, at advokater altid handler i klientens interesse og aldrig udnytter deres position til at fremme egne interesser eller relationer, der kunne skabe tvivl om deres objektivitet. I denne sag betyder det, at en advokat ikke bør være involveret i domstolsstrukturer, der kan kompromittere hans eller hendes objektivitet.
___
4. Hvorfor er dette ikke et isoleret problem — men et strukturelt?
Den centrale pointe er ikke personrettet.
Det er systemrettet.
Danske domstole hviler på borgernes tillid til, at dommere og dommerlignende funktioner:
– er neutrale
– er uafhængige
– ikke har funktioner i private organisationer, der fører sager
– ikke er i roller, hvor kolleger kan føle interne loyalitetsforpligtelser
I denne sag kolliderer tre systemer:
1. Domstolssystemet,
2. Den private boligsektor (Boligforeningen AAB),
3. Advokatstanden,
Og Asanovski sidder i centrum af alle tre.
Note 7: Denne del belyser et grundlæggende princip i retssystemet: at systemet som helhed skal være transparent og objektivt. Når én person besidder flere magtpositioner – fx som både advokat, retsassessor og repræsentant for dommerstanden – kan det føre til problemer med både, den konkrete sag og selve systemets troværdighed.
___
5. De potentielle konsekvenser: Genoptagelser, flytning af sag, politisk vurdering
5.1. I den konkrete sag
Der kan være grundlag for:
– flytning af sagen til en anden retskreds,
– revurdering af allerede trufne afgørelser,
– revurdering af processkridt foretaget af modpartens advokat.
5.2. I AAB’s tidligere sager
Hvis Asanovski har ført andre AAB-sager i Københavns Byret, kan de principielt være kompromitterede.
5.3. I forhold til domstolssystemet
Domstolsstyrelsen kan blive bedt om at:
– udarbejde redegørelse
– gennemgå tidligere afgørelser
– sikre korrekt adskillelse af roller fremover
5.4. Politisk niveau
Folketingets Retsudvalg kan blive involveret i at:
– undersøge systemiske svagheder,
– sikre lovgivningsmæssige stramninger,
– kræve større gennemsigtighed i dommeres bibeskæftigelse.
Note 8: Hvis en sag er blevet behandlet af en person, der er inhabil (som f.eks. en dommer, der samtidig er advokat for en af parterne), kan det medføre, at afgørelser bliver ugyldige, og sagen derfor skal tages op på ny. Dette kan også have konsekvenser for tidligere afgørelser, hvor den samme person har været involveret i andre sager.
___
6. Afslutning: Hvorfor denne sag bør tages alvorligt
I et retssamfund er ikke blot domme, men processen frem til dommen, det vigtigste.
Borgernes oplevelse af retfærdighed – hviler ikke kun på jura – men på tillid.
Når én person:
– fungerer som dommer,
– repræsenterer dommerstanden,
– og samtidig fører sag for en privat part,
… så er det ikke et spørgsmål om god eller dårlig moral.
Note 9: Når vi taler om “systemets integritet”, henviser vi til tilliden til, at retssystemet fungerer korrekt og uden udefrakommende påvirkninger. Hvis én person holder flere magtpositioner, kan det skade både retssystemets image og borgernes tillid til, at de får en retfærdig behandling.
Konklusion
Det er et spørgsmål om systemets integritet.
Det er dette spørgsmål, som nu ligger på bordet hos Justitsministeriet, Domstolsstyrelsen, Københavns Byrets retspræsident og Folketingets Retsudvalg, samt Københavns Boligrets Dommer Mikkel Astrup Saugmann – vedrørende en aktiv sag (BS-34908/2025-KBH) ved Københavns Boligret, hvor Dennis Asanovski er advokat for Boligforeningen AAB.
Og det er dette spørgsmål, som ThePeoplePress.com vil følge tæt — i respekt for borgernes ret til en retfærdig og uvildig rettergang.
Efterskrift med oplysninger til allerede kontaktede myndigheder
… Redaktionen har i forlængelse af ovenstående analyse – fremsendt supplerende og præciserende oplysninger, til de allerede kontaktede myndigheder – i sammenhæng med de tidligere fremsendte henvendelser, hvortil der er anført svarfrist den 22. januar 2026.
.. I ønsket om åbenhed og transparens – gengives nedenfor, de præcise problemstillinger, som indgår i denne supplerende henvendelse.
────
1. Formålet med de supplerende oplysninger
Dette efterskrift og den opdaterede analyse fremsendes for at:
- konkretisere de juridiske konfliktpunkter,
- tydeliggøre de retsprincipper, der berøres, og
- give både myndigheder, politikere og offentlighed et præcist grundlag for at vurdere sagens karakter og alvor.
Sagens indhold nødvendiggør efter redaktionens vurdering, at de relevante instanser ikke alene forholder sig overordnet, men udtrykkeligt og skriftligt til de enkelte problemstillinger.
────
2. De forhold vi konkret anmoder myndighederne om at forholde sig til …
På baggrund af de dokumenterede oplysninger anmoder redaktionen om, at der tages stilling til følgende punkter:
A. Dommerretlige forhold
A1. Om det er foreneligt med:
– Grundlovens § 64,
– EMRK artikel 6 og
– retsplejelovens habilitetsregler,
at en konstitueret retsassessor samtidig fungerer som partsadvokat for en privat aktør, der fører sager i samme retskreds.
A2. Om der herved opstår en objektiv inhabilitet og en systemisk rollekonflikt, uanset om den pågældende retsassessor konkret har medvirket i beslægtede sager.
A3. Om domstolssystemets fremtræden som upartisk kan anses for kompromitteret, når en person både udøver dømmende funktioner og agerer partsrepræsentant i samme organisatoriske kredsløb.
B. Organisatoriske og strukturelle forhold
B4. Om det er foreneligt med dommeretik og armslængdeprincip, at en person samtidig:
– repræsenterer dommerstanden organisatorisk (Dommerfuldmægtigforeningen / DJØF-udvalg),
– fungerer som konstitueret retsassessor, og
– fører sag mod borgere som advokat.
B5. Om sådanne rollekombinationer skaber en strukturel loyalitetskonflikt, der kan påvirke borgernes tillid til domstolenes uafhængighed.
C. Advokatretlige og etiske forhold
C6. Om disse samtidige roller er forenelige med:
– god advokatskik,
– kravet om uafhængighed og
– forbuddet mod dobbeltroller, der kan underminere modpartens retssikkerhed.
C7. Om der foreligger forhold, der bør give anledning til advokatretlig vurdering, tilsynsmæssig afklaring eller praksisudmelding.
D. Retssikkerhedsmæssige konsekvenser
D8. Om de beskrevne rollekombinationer kan have betydning for:
– verserende sager,
– tidligere afgjorte sager og
– behovet for strukturelle retningslinjer eller praksisskærpelser.
3. Hvorfor denne anmodning er principiel
Denne sag angår efter redaktionens vurdering, ikke blot én person eller én boligsag.
Den angår:
- grænsedragningen mellem dømmende magt og partsinteresser,
- borgernes ret til at møde et system, der ikke blot er upartisk, men fremstår upartisk,
- samt domstolssystemets institutionelle integritet.
Når sådanne rollekombinationer forekommer, er det ikke tilstrækkeligt, at der ikke kan påvises konkret misbrug. Allerede risikoen for strukturel inhabilitet, udgør et selvstændigt retssikkerhedsmæssigt problem.
4. Afsluttende bemærkning
Denne supplerende redegørelse, fremsendes i respekt for de involverede myndigheders ansvar og funktion, – og i respekt for borgernes retssikkerhed.
Redaktionen anmoder om, myndighederne forholder sig eksplicit til ovenstående punkter, herunder:
- hvordan sådanne rollekombinationer vurderes,
- om de er forenelige med gældende ret og praksis, og
- om der er behov for tiltag, præciseringer eller undersøgelser.
Redaktionen anmoder om, at der – så vidt muligt – svares punktvist på A1–D8, eller oplyses, hvilken myndighed, der er kompetent til at tage stilling til hvert enkelt spørgsmål.
Denne anmodning fremsættes ikke for at konkludere, men for at sikre, at et spørgsmål af grundlæggende betydning for retssystemets troværdighed – det behandles åbent, fagligt og institutionelt.
NB. Advokat Dennis Asanovski har været forholdt vores oplysninger – om hans roller, i flere forskellige juridiske sammenhænge, og har valgt ikke at kommentere på vores fremsendte oplysninger.
─────
Yours sincerely
The Editorial Team
ThePeoplePress.com
– The Truth Matters To Us –
– Your Truth Matters To Us –
─────
Vi deler alt gratis – fordi alle har ret til at vide, hvad der sker.
Vi modtager ingen statslig finansiering. Alt hvad vi gør, finansieres af almindelige mennesker som dig – der tror på frihed, retfærdighed og retten til at vide.
Derfor har vi brug for din hjælp.
Din støtte hjælper os med at afsløre det, som andre forbliver tavse om – og kæmpe for dem, der ikke bliver hørt. Eksempelvis at menneskerettighederne ofte bliver udfordret og angrebet, frem for at blive respekteret.
Du støtter sandheden og øger respekten for menneskerettigheder, når du støtter os, via nedenstående link:
Categories: Articles, Danish Updates
The People Press 