Kapitel 1 – Mål‑rationalitetens tidsalder:

1.1 Hvad er mål‑rationalitet?

Mål‑rationalitet er idéen om, at menneskelig og institutionel handling – skal tilrettelægges efter det mest effektive middel til at opnå et givent mål. Begrebet stammer fra sociologen Max Weber. I denne webbog, vil jeg primært skelne mellem to grundlæggende handlingsformer:

• Mål‑rationalitet  – når handlinger styres af beregning, effektivitet og resultatmaksimering.
• Værdi‑rationalitet – når handlinger udføres ud fra overbevisninger, etik og principper, uanset resultatet.

I det moderne samfund er mål‑rationaliteten blevet dominerende. Den præger politik, erhvervsliv, digital teknologi og mediedebat. Det handler ikke længere om, hvorfor vi handler, men hvordan vi når et mål hurtigst og mest effektivt. Når dette princip får overtaget, bliver mennesker let reduceret til midler – og etik til en forstyrrende variabel.

1.2 Når mål‑rationalitet mister sin moral

Mål‑rationalitet i sig selv er ikke farlig. Den driver innovation, økonomisk vækst og fremskridt. Men uden et etisk grundlag. kan den føre til dehumanisering og ulighed. Når beslutninger tages ud fra nytteberegning alene, bliver spørgsmålet om rigtigt og forkert – udskiftet med spørgsmålet om, hvad der “betaler sig”.

Eksemplerne er mange:

– Socialpolitik: Når kontanthjælpen nedsættes markant, selvom konsekvensen er hjemløshed blandt udsatte borgere.

– Krig og besættelse: Når strategiske mål retfærdiggør fordrivelse af befolkninger fra deres hjem.

– Digital økonomi: Når menneskelig opmærksomhed gøres til råvare, og polarisering optimeres for klik og annonceindtægt.

I alle tilfælde handler det om samme mekanisme – at mål overtrumfer moral.

1.3 Den psykologiske dimension: Mål‑rationalitet og psykopati

Der er en interessant sammenhæng mellem mål‑rationalitet og de træk, vi forbinder med psykopati.

Psykopater er ofte ekstremt strategiske, kolde og kalkulerende i deres handlinger.

De kan tænke logisk og rationelt, men uden empati. På samme måde kan systemer, regeringer og virksomheder agere “psykopatisk”, når de optimerer uden etisk korrektion.

Den væsentlige forskel er naturligvis samvittigheden. Etisk mål‑rationalitet kan forenes med humanisme – hvis beslutningstageren bevarer et bevidst forhold til rettigheder, værdier og konsekvenser.

1.4 Hvorfor FN’s menneskerettigheder er det nødvendige modkompas

Menneskerettighederne blev født som et svar, på de værste konsekvenser af mål‑rationalitet uden moral: Holocaust, etnisk udrensning og verdenskrig. De blev formuleret som et værn mod de systemer, der satte ideologi og effektivitet over mennesket.

I dag står vi igen over for teknologiske, politiske og økonomiske beslutninger, hvor effektivitet belønnes, og empati marginaliseres. Derfor må FN’s menneskerettigheder fungere som vores kollektive samvittighed – ikke som historisk dokument, men som aktiv styringsmodel.

De minder os om, at ethvert mål kun er legitimt, hvis midlerne respekterer menneskelig værdighed.

Delkonklusion:
Mål‑rationalitet er en nødvendig drivkraft i samfundet, men uden etisk bevidsthed bliver den en blind kraft. At være velorienteret betyder at kunne bruge fornuften, uden at miste medfølelsen. Derfor må fremtidens styringsprincipper – ikke alene spørge: Virker det? – men: Er det rigtigt?