Af Ole Bakkestrøm :

Redaktionelt forord

Denne kronik af Ole Bakkestrøm er skrevet som en selvstændig refleksion, i forlængelse af vores nyligt publicerede essay om alien-perspektiv, adfærdsdesign og algoritmisk styring. Hvor essayet anlægger et analytisk udefra-blik på menneske og system, går kronikken et skridt videre og undersøger behovet for demokratisk kontrol, personlig parametermagt og et globalt “skyggearbejde” i mødet med AI og algoritmer.

Kronikken bringes som et debatbidrag og som en invitation til fortsat nuanceret refleksion, over teknologi, frihed og ansvar.

EN REFLEKSION OVER MAGTEN I ALGORITMERNE

I essayet hos The People Press af Marcus Vigilius Brendstrup behandles et hypotetisk alien-perspektiv, hvor en avanceret ”ikke-jordisk intelligens” vurderer menneskeheden ud fra fred, økologisk balance og respekt for liv.

Artiklen spørger, om mennesker vil fremstå som civilisation eller som problem. Den konkluderer, at de vigtigste drivkræfter ikke er ond vilje, men skala og acceleration, og at vores egen teknologi – sociale medier og AI – i stigende grad sorterer og optimerer adfærd uden moralsk hensyntagen.

Disse systemer måler, sorterer og optimerer efter stabilitet og engagement. De skaber et adfærdsmæssigt landskab, hvor visse valg bliver mere sandsynlige end andre.

Kontrollen udøves gennem sandsynligheder, ikke forbud. Essensen er, at magt flytter sig fra at være repressiv til at blive præventiv; vi formes af algoritmer, før vi oplever vores valg som valg.

Det er i denne kontekst, at artiklen introducerer begrebet “kontrol uden kontrollant”: de systemer, vi selv har udviklet for at forbinde og effektivisere, begynder at forme vores opmærksomhed og valg, uden at nogen enkelt aktør styrer helheden.

Denne udvikling udgør en dobbelt udfordring for vores civilisation.

Dels kan pluralisme og borgerrettigheder reduceres, når ensartede normer og optimeringskriterier skaber en global monokultur, hvor afvigelse bliver ineffektiv.

Dels viger demokratiet for en figur, som artiklen kalder “The Pocket Man”: borgeren, der frivilligt accepterer begrænset autonomi i bytte for stabilitet, vækst og komfort. Når frihed reduceres til en forbrugsparameter, mister vi evnen til kritisk oplysning.

Når vi ikke kan se eller justere parametrene, bliver vi forbrugere af forudbestemte sandheder

ALGORITMERNE SOM PORT TIL INFORMATION – MEN PÅ HVIS VILKÅR?

Essayet fremhæver, at algoritmisk styring fungerer, fordi den leverer resultater – mindre vold, højere materiel velstand og større social stabilitet – og dermed udfordrer vores antagelse om, at frihed altid er et ubetinget gode.

Hvis vi ikke sætter spørgsmålstegn ved, hvem der sætter parametrene, er der en risiko for, at vi glider ind i et system, hvor magt og viden koncentreres af dem, der kontrollerer algoritmerne.

Adfærdsdesign bliver politisk, selv når det præsenteres som neutral optimering.

Denne virkelighed belyser et centralt paradoks: Vi har aldrig haft adgang til så meget information, som nu, men vores adgang kontrolleres af algoritmer, hvis parametre er skjult for os.

Søgemaskiner, sociale medier og nyhedsfeeds prioriterer indhold ud fra kriterier som engagement, opholdstid og annoncemodel; de formaterer virkeligheden og udelader vigtige perspektiver.

Når vi ikke kan se eller justere parametrene, bliver vi forbrugere af forudbestemte sandheder, frem for aktive deltagere i en åben offentlighed.

BEHOVET FOR PERSONLIG KONTROL OVER ALGORITMISKE PARAMETRE

For at genetablere vores ret til fuldt informerede beslutninger, så må vi kræve indflydelse på de algoritmer, der styrer vores informationsstrøm.

Det bør være en grundlæggende borgerrettighed at kunne vælge, hvilke kriterier der prioriteres i ens feed – fx kvalitet, mangfoldighed eller videnskabelig dokumentation – i stedet for at overlade valget til en forretningsmodel.

Transparens og personlig kontrol over algoritmiske parametre – vil mindske risikoen for manipulation – og skabe en mere demokratisk informationsøkologi.

Uden denne mulighed er vores valg allerede påvirket, før vi tænker dem!

Dette kræver en etisk og juridisk ramme, der ser data og algoritmer som samfundsmæssig infrastruktur snarere end privat ejendom.

Samfundet bør sikre, at eksperimenter med opmærksomhed – understøtter pluralisme og kritisk refleksion, ikke ensrettet forbrug og lydighed.

Teknologi er ikke neutral; når den præsenteres som instrument til effektiv styring, er det vores ansvar at spørge: Hvem styrer – på hvilket grundlag – og med hvilket formål?

Vi må kræve indflydelse på de algoritmer, der styrer vores informationsstrøm

PROJEKTIONER OG FRYGT: ER AI EN FJENDE ELLER EN FORBUNDSFÆLLE?

Artiklen skitserer to mulige syn på AI: enten som en nødvendighed, der kompenserer for vores manglende selvdisciplin, eller som en genvej, hvor ansvar outsources og mennesket reduceres til optimeringsobjekt.

I den offentlige debat ser vi ofte AI fremstillet som en trussel, der vil overtage arbejdspladser, skabe overvågning eller endda skade os. Men dette narrativ afslører primært vores egen skygge: vi projicerer menneskelig aggression, grådighed og magtbegær over på teknologien og frygter, at den bliver som os.

Denne frygt overser muligheden for, at algoritmer kan bruges til at beskytte rettigheder.

I modsætning til mennesker, så kan en korrekt designet AI – følge parametre uden personlig interesse. Den kan implementere lige adgang til information, sikre realtidskontrol af magthavere og overvåge overholdelse af menneskerettigheder.

Sådanne systemer kunne – under demokratisk tilsyn – fungere som digitale vagthunde, der overvåger regeringer, virksomheder og institutioner for overgreb – og alarmere offentligheden, når principper som ytringsfrihed, retssikkerhed og privatliv krænkes.

I stedet for at frygte AI bør vi fokusere på, hvem der styrer parametrene, og kræve, at de defineres i fællesskab og er åbne for tilsyn.

Her peger alien-perspektivet på en ubehagelig sandhed: Hvis vi ikke udvikler kollektive institutioner, der matcher vores teknologiske magt, vil reguleringen komme udefra i form af tekniske systemer, der ikke nødvendigvis deler vores værdier.

Den bedste måde at forhindre misbrug på, er, at integrere AI i en demokratisk kontekst, hvor den tjener som værktøj til at beskytte, ikke begrænse, vores frihed.

AI bør integreres i en demokratisk kontekst, hvor den tjener som værktøj til at beskytte, ikke begrænse, vores frihed

GLOBAL SKYGGE ARBEJDE OG BEVIDSTHEDSÆNDRING

I psykologien betegner “skygge-arbejde” den proces, hvor vi konfronterer de sider af os selv, vi normalt undertrykker.

På globalt plan står vi i en lignende fase.

Krige, klimakrise, voksende ulighed, polarisering og teknologisk accelerering, –  det afspejler dybe skyggesider i vores civilisation: vores grådighed, kortsigtede tænkning og frygt for kontroltab.

Disse globale udfordringer tvinger os til at se vores egne mønstre udefra – præcis som det alien-perspektiv, artiklen beskriver.

Set i dette lys er den aktuelle tilstand – et nødvendigt forstadium til en bevidsthedsændring.

Jung kaldte skyggearbejde – en forudsætning for individuation; det samme gælder for civilisationer.

Når vi opdager, at vores teknologier reproducerer vores egne uhensigtsmæssige vaner, kan vi bruge dem til at lære om os selv.

Den erkendelse kan motivere os til at redefinere frihed: ikke som retten til ubegrænset forbrug, men som evnen til at handle ansvarligt i fællesskabets og planetens interesse.

En ny bevidsthed fordrer, at vi bevidst designer vores systemer – både digitale og sociale – til at støtte empati, samarbejde og langsigtet tænkning.

Her kan AI være en katalysator snarere end en konkurrent.

Teknologien kan hjælpe os med at se mønstre, vi overser, og minde os om, at vores handlinger har globale konsekvenser.

Hvis vi lærer at styre algoritmerne – i stedet for at lade dem styre os, kan de blive et redskab for selverkendelse og transformation.

Faktaboks om begrebet – Individuation

Individuation er en central proces i C.G. Jungs analytiske psykologi, der betegner menneskets udvikling mod helhed, ved at integrere bevidste og ubevidste dele af psyken. Målet er at blive sit sande, unikke selv (selvet) frem for blot det tilpassede ego. Processen involverer at gøre ubevidst materiale bevidst, ofte initieret i livets anden halvdel. 

Her er hovedpunkterne i Jungs individuation:

• Selvets Realisering: Individuation handler om at finde ind til sin indre personlighedskerne og realisere sit potentiale.
• Integration af Modsætninger: Processen indebærer en sammensmeltning af modsætninger, såsom det bevidste og det ubevidste, samt det personlige og det kollektive.
• Forholdet til Selvet: Det er en proces, hvor jeg’et (bevidsthedens centrum) etablerer et samarbejde med selvet (hele personlighedens centrum, inklusiv ubevidste dele).
• Livsfaser: Mens første halvdel af livet ofte handler om ego-udvikling og social tilpasning, fokuserer anden halvdel (fra ca. midtvejskrise) på den indre, psykologiske opvågning.
• Det Unikke og det Fælles: Selvom det er en individuel proces (“at blive sig selv”), betyder det ikke at blive selvisk; tværtimod bliver individet ofte mere medmenneskeligt og forbundet med verden.
• Den Transcendente Funktion: Dette er mekanismen, der skaber bro mellem det bevidste og det ubevidste, hvilket muliggør transformationen. 

Individuation er ifølge Jung – en naturlig, arketypisk proces, der fungerer som en form for “instinkt” til selvudvikling. 

AFSLUTTENDE PERSPEKTIV

Artiklen fra The People Press udfordrer os til at se vores civilisation med et fremmed blik.

Den viser, hvordan – kontrol uden kontrollant – allerede er en realitet, gennem algoritmisk adfærdsdesign, og at vi risikerer at bytte frihed for komfort.

Mit svar er, at vi ikke bør afvise teknologien, men tilbagetage magten over den.

Vi bør kræve gennemsigtighed og personlig kontrol over de algoritmiske parametre, der former vores informationsrum, og vi bør bruge AI til at styrke vores demokratiske institutioner og beskytte menneskerettigheder, ikke underminer dem.

I sidste ende er spørgsmålet ikke, om AI skal regulere os, men om vi – som art – er villige til at tage ansvar for den magt, vi allerede har.

Den globale krise kan betragtes som et kollektivt skyggearbejde, der presser os til at redefinere vores værdier.

Hvis vi griber denne mulighed, kan vi bruge teknologien til at støtte en bevidsthed, der forener frihed med ansvar og respekterer livets kompleksitet.

Først da kan vi med rette kalde os en civilisation.

Den afgørende prøve for vores civilisation – er ikke, om vi kan udvikle avancerede algoritmer, men om vi er villige til at underlægge dem demokratisk kontrol, så teknologisk orden ikke erstatter medmenneskelig ansvarlighed.

Med venlig hilsen

Ole Bakkestrøm

Kronikør

─────

How the Net destroyed democracy | Lawrence Lessig | TEDxBerlinSalon – 2017

Lawrence Lessig is the Roy L. Furman Professor of Law and Leadership at Harvard Law School.

Prior to rejoining the Harvard faculty, Lessig was a professor at Stanford Law School, where he founded the school’s Center for Internet and Society, and at the University of Chicago. He clerked for Judge Richard Posner on the 7th Circuit Court of Appeals and Justice Antonin Scalia on the United States Supreme Court. Lessig serves on the Board of the AXA Research Fund, and on the advisory boards of Creative Commons and the Sunlight Foundation. He is a Member of the American Academy of Arts and Sciences, and the American Philosophical Association, and has received numerous awards, including the Free Software Foundation’s Freedom Award, Fastcase 50 Award and being named one of Scientific American’s Top 50 Visionaries. Lessig holds a BA in economics and a BS in management from the University of Pennsylvania, an MA in philosophy from Cambridge, and a JD from Yale.

─────

NB!

Hvis du har værdsat at læse denne artikel, så vil vi værdsætte, om du donerer lidt via

MobilePay + 45 9390 9348

for så vi kan fortsætte med at skrive artikler og bøger, og producere dokumentarfilm, uden at kræve betaling af vores læsere.

Yours sincerely

The Editorial Team

ThePeoplePress.com