Fattigdomstopmøde 12. januar 2026 satte fokus på børns vilkår i Danmark.

Mellem 50.000 og 65.000 børn i Danmark vokser op i relativ fattigdom. Det påvirker ikke kun deres hverdag her og nu – men kan få konsekvenser langt ind i voksenlivet.

Fattigdom betyder ofte, at børn må undvære det, som mange andre tager for givet. Det kan være fritidsaktiviteter, sport, klasseudflugter eller fødselsdage.

Når man ikke kan deltage på lige fod med sine kammerater, kan det føre til ensomhed, mobning og lavere livsglæde.

Samtidig viser forskning, at økonomiske problemer i barndommen øger – ikke blot risikoen for mistrivsel, men også muligheden for dårligere sundhed og helbred igennem hele livet.

Børn i fattige familier har oftere psykiske udfordringer, får mindre søvn og dyrker mindre sport. På længere sigt kan det betyde kortere uddannelse, svagere tilknytning til arbejdsmarkedet og lavere indkomst som voksne.

Antallet af børn i fattige familier er steget de senere år, særligt blandt familier på de laveste offentlige ydelser. Det har betydning for både børnenes skolegang og deres fremtidsmuligheder.

Politisk initiativ satte fokus på problemet

Fattigdomstopmødet den 12. januar 2026 blev gennemført på initiativ af folketingsmedlem Victoria Velásquez fra Enhedslisten. Hun havde blandt andet inviteret ph.d. og forsker Iben Lausten Kragh som oplægsholder, for at belyse konsekvenserne af børnefattigdom i Danmark.

Forskning peger på strukturelle udfordringer

Iben Lausten Kragh fremlagde resultater fra sin forskning i børnefattigdom og social ulighed. Hendes forskning viser, at børns livsvilkår hænger tæt sammen med familiens økonomi, uddannelsesniveau og boligforhold.

Samtidig pegede hun på, at samfundets institutioner – herunder skoler og sociale myndigheder – spiller en vigtig rolle i enten at mindske eller fastholde uligheden.

Ifølge forskningen har børn, der vokser op i fattigdom, gennemsnitligt et vanskeligere udgangspunkt i livet. Selvom nogle klarer sig godt, er risikoen for marginalisering større.

Fagprofessionelles rolle

Et centralt fokus i forskningen er de fagpersoner, der møder børnene i hverdagen – socialrådgivere, lærere, pædagoger og sundhedsplejersker.

Hvordan de forstår og arbejder med udsatte børn, har stor betydning. Fagprofessionelle kan være med til at bryde negative mønstre og den sociale arv – men systemer og arbejdsgange kan også utilsigtet være med til at fastholde social ulighed.

Se hele oplægget

I forbindelse med Fattigdomstopmødet optog ThePeoplePress.com en video af Iben Lausten Kraghs indlæg. Her uddyber hun forskningsresultaterne og perspektiverer de samfundsmæssige konsekvenser af børnefattigdom i Danmark.

Videooptagelsen kan ses nedenfor.

─────

Danmark betragtes ofte som et stærkt velfærdssamfund. Alligevel oplever mange børn og familier, at hjælpen ikke er tilstrækkelig i hverdagen.

Fattigdomstopmødet satte derfor fokus på, at børnefattigdom ikke kun er et økonomisk spørgsmål – men et spørgsmål om trivsel, lige muligheder og fremtid.

Spørgsmålet er nu, hvilke politiske prioriteringer der skal til for at sikre, at færre børn vokser op i fattigdom i Danmark.

─────

NB!

Hvis du har værdsat at læse denne artikel, så vil vi værdsætte, hvis du donerer lidt via

MobilePay + 45 9390 9348

for så vi kan fortsætte med at skrive artikler og bøger, og producere dokumentarfilm, uden at kræve betaling af vores læsere.

Yours sincerely

The Editorial Team

ThePeoplePress.com