Articles

Beskæftigelses- og Integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken stopper Jobcenter Københavns lovovergreb mod jobsøgende

Beskæftigelses- og Integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken (V)

Den 25. september 2022, rettede MVmdcc.com henvendelse til Beskæftigelses- og Integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken og modtog efter nogle måneders ventetid, et overraskende- og denne gang – juridisk korrekt svar!

… indledningsvis en henvendelse, – der udsprang af, at borgere, der er registrerede som jobsøgende af Jobcenter København, de borgere, skal via JobNet uploade til JobLog – deres private korrespondance, fremsendt til virksomheder, hvor de søger ansættelse.

Lige et par vigtige oplysninger, inden vi går videre …

Grundlovens § 72 – anfører, – … boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse. Og, selvom den seneste opdatering af Grundloven blev stadfæstet og offentliggjort 5. juni 1953, så er Grundloven stadig gældende i Danmark.

The UN General Assembly adopted the 69th session of the General Assembly. UN resolution condemning human rights abuses in Iran, but not one concerning Denmark. 

FN konventionen – Borgerlige og Politiske Rettigheder, har til formål at beskytte det enkelte menneskes frihed og værdighed. Det dækker blandt andet over Retten til liv, frihed, retfærdig rettergang, religionsfrihed, samt respekten for privatlivet og familielivet. Og, Danmark var blandt de første stater, der tilsluttede sig FN Konventionen – Borgerlige og Politiske Rettigheder.

FN Konventionen – Borgerlige og Politiske Rettigheder, blev vedtaget ved FN’s Generalforsamlings resolution 2200A, den 16. december 1966 og trådte i kraft den 23. marts 1976. Og Danmark var, som allerede nævnt – blandt de første stater, til at tilslutte sig denne konvention!

FN Konventionen – Borgerlige og Politiske Rettigheder – Artikel 17, anfører følgende:

  1. Ingen må udsættes for vilkårlig eller ulovlig indblanding i sit privatliv eller familieliv, sit hjem eller sin brevveksling, eller for ulovlige angreb på sin ære og sit omdømme.
  2. Enhver har ret til lovens beskyttelse mod sådan indblanding eller sådanne angreb.

Selvom Grundloven og FN Konventionen – Borgerlige og Politiske rettigheder, er af forholdsvis ældre dato, så er de bestemt stadige gældende.

Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953 samt Tronfølgelov af 27. marts 1953 med underskrifter.

Jobcenter Københavns praksis, med at forlange adgang til- og indsigt i borgerens jobrelevante korrespondance, – gennemført ved Jobcenter Københavns krav til borgeren om, at uploade fremsendte ansøgninger og cv til Jobcentrets JobNet / JobLog, – … denne juridiske praksis betyder reelt, at man som registreret jobsøgende, ikke alene har mistet sine grundlovssikrede rettigheder, men åbenbart også sine FN sikkerede menneskerettigheder.

… Altså de internationale menneskerettigheder, som Danmark, med alvorlig og trist erfarenhed fra 2. verdenskrig, valgte at underskrive og tilslutte sig i FN regi, – så FN’s menneskerettigheder, ikke alene ville være respekteret i Danmark, men også respekteret af de andre lande, der i FN regi, tilsluttede sig disse, med deres underskrift.

… Og, gældende for Danmark og de andre lande, der har valgt at tilsluttet sig FN’s Menneskerettighedserklæringer, – så har det betydet, at de enkelte lande, har tilpasset eget lands lovgivning til FN’s menneskerettighedserklæringer, så eget lands lovgivning ikke er i konflikt med FN’s menneskerettighedserklæringer.

Eksempelvis anføres det i Grundloven § 6: 

Alle mennesker er lige for loven og ligeværdige. Offentlige myndigheder er forpligtede til at sikre overholdelse af denne bestemmelse.

Og i FN Konventionen – Borgerlige og Politiske Rettigheder – Artikel 26, der anføres følgende:

Alle mennesker er lige for loven og er berettiget til lovens beskyttelse, uden nogen forskelsbehandling. I den henseende, skal loven forbyde enhver forskelsbehandling, og derfor sikre alle ligelig og effektiv beskyttelse, imod forskelsbehandling af nogen grund, – herunder race, hudfarve, køn, sprog, religion, politik eller anden anskuelse, national eller social herkomst, formueforhold eller anden social position.

Sammenfaldet mellem Grundloven § 6 og Artikel 26, er derfor ikke en tilfældighed, det er fordi Danmark har taget sin tilslutning til FN systemet og FN’s menneskerettighedserklæringer, særdeles alvorligt.

Hvordan er det så muligt for Jobcenter København – uhindret igennem mange år, at krænke borgerrettigheder og internationale menneskerettigheder?

Når national lovgivning, burde sikre borgerrettigheder i Danmark – og bestemt også international lovgivning, burde sikre borgerrettigheder i Danmark, – … hvordan er det så muligt for Jobcenter København – uhindret igennem mange år, at krænke borgerrettigheder, både set i et nationalt og internationalt lovmæssigt perspektiv?

… Netop ovenstående spørgsmål, det ville MVmdcc.com gerne afklare – i sammenhæng med vores allerede fremsendte henvendelse, til Beskæftigelses- og Integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken.

Med opmærksomhed på Jobcenter Københavns krav og praksis om, at se jobsøgende borgeres private jobsøgnings-korrespondance, så er der en gruppe borgere, der har mistet deres – ikke alene grundlovssikrede rettigheder, men bestemt også deres internationalt – FN sikrede menneskerettigheder!

Kan det virkelig forholde sig sådan i Danmark, – altså landet, hvor politiet holder trafikken tilbage, når ællinger med deres forældre, krydser en trafikeret vej. Kan det virkelig forholde sig sådan, – at politiet ikke passer på de jobsøgende og deres rettigheder, når de passerer en af livets veje, der bringer dem fra være i arbejde, til at være jobsøgende?

Det er MVmdcc.com forsat ved at undersøge og udfordre, og her er et uddrag, af nogle af vores hidtidige tiltag og afledte resultater.

MVmdcc.com indledte, som allerede beskrevet, med at skrive til Københavns Kommunes Klagesagsteam, der svarede, at det ikke er grundlovsstridende eller i strid med menneskerettighedskonventioner, at Jobcenter København – pålægger jobsøgende borgere, at uploade privat erhvervskorrespondance, i form af ansøgninger og cv – til Jobcenter Københavns JobNet / JobLog.

Derpå klagede MVmdcc.com over svaret, ved at skrive direkte til Beskæftigelses- og Integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken (V), – … for borgerrettigheder og menneskerettigheder, må da have en hvis betydning, da man formulerede indholdet i Lov om Aktiv Berskæftigelsesindsats og andre relaterede vejledninger.

Efter at havde kontaktet Beskæftigelses- og Integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken (V), så blev MVmdcc.com’s henvendelse åbenbart taget juridisk alvorligt, og nu ikke blot set som en irriterende forstyrrelse af en mangeårig benyttet praksis hos Jobcenter København, – … hvor jobsøgende borgere, der i øvrigt afviser at uploade privat erhvervskorrespondance, bliver økonomisk sanktioneret af Københavns Kommunens Ydelsesservice, så borgeren mister dele af sin sociale ydelse. Måske endda hele ydelsen, hvis man ikke ville uploade sin private erhvervskorrespondance.

MVmdcc.com var derfor spændt på at se, om vores henvendelse til en Venstre borgmester, ville betyde et mere positivt- og dermed korrekt svar.

… et positivt svar kan betyde, at de jobsøgende, der har afvist at uploade privat erhvervskorrespondance til Jobcenter Københavns JobNet / Joblog, – og hvor Ydelsesservice, som følge heraf, har pålagt den jobsøgende økonomiske punktsanktioner, der nedsætter kontanthjælpen væsentligt, – … der kan et positivt svar betyde, at omtalte borgere skal have økonomisk erstatning for mistet kontanthjælp.

Svaret MVmdcc.com modtog, efter vores henvendelse til Borgmester Jens-Kristian Lütken, var meget positivt !

Vedrørende MVmdcc.com’s henvendelsen af 25. september 2022

Vi beklager, at vi tidligere har orienteret om, at jobcentreret kan pålægge jobsøgende at lægge sine ansøgninger i JobNets JobLog. Vi har på baggrund af henvendelsen, drøftet og undersøgt denne problemstilling yderligere.

Vi kan konstatere, at der ikke er lovhjemmel i beskæftigelseslovgivningen til at pålægge kontakthjælpsmodtagere, at lægge deres jobsøgninger i JobNets JobLog.

Vi bemærker dog samtidig, at det følger af § 31 i bekendtgørelsen om en aktiv beskæftigelsesindsats, at jobparate kontanthjælpsmodtagere, løbende skal dokumentere alle deres jobsøgningsaktiviteter i deres JobLog på JobNet.

Det betyder, at alle jobparate skal registrere oplysninger om stillingebetegnelse eller arbejdsområde, virksomhedens navn, postnummer og by, om den søgte stilling er fuld- eller deltid, og ved deltid antal timer pr. uge, ansøgningsform, f.eks. mail, brev, telefonisk eller personligt fremmøde, dato for aktiviteten og om den ansøgte stilling er slået op, – eller om ansøgningen er uopfordret.

Vi vil nu tage fat i Jobcenter København med henblik på at få rettet op på denne misforståelse, så det ikke sker igen.

_____

Med dette nye og opdaterede svar fra København Kommunes Klageteam, foranlediget af vores henvendelse til Beskæftigelses- og Integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken (V), der åbenbart ønskede, at vi modtog et korrekt svar, – så var vi endnu mere nysgerrige, med hensyn til hvorvidt Jobcenter København, ville acceptere denne vigtige juridiske opdatering.

Mon Jobcenter København og deres jobkonsulenter / sagsbehandlere, er villige til at erkende, at de har haft en mangeårig – rettighedskrænkende praksis – over for jobsøgende borgere i København?

… Med dette overordnede arbejdsspørgsmål, ville MVmdcc.com udfordre Jobcenter København på deres ordentlighed og evnen til at erkende fejl i egen sagsbehandling, fordi – hvis en sådan ordentlighed og evne til at erkende fejl, ikke eksisterer nævneværdigt, – … så forklarer det på værste vis, hvorfor krænkelser af borgerrettigheder og menneskerettigheder, har kunnet pågå – uden nogen indgriben – igennem mange år!

Jobkonsulent Shawn Kelly. Kandidat i Politisk Videnskab, fra Københavns Universitet, efter 9 års studier. Nu ansat ved Jobcenter København, Gl. Køge Landevej

Vi sendte derfor svaret fra Beskæftigelses- og Integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken – altså det nye svar, som MVmdcc.com modtog fra Københavns Kommunes Klageteam – det fremsendte vi – i en sagsbehandlingsmæssig sammenhæng, til jobkonsulent Shawn Kelly, efter han udtalte, – “borgere skal uploade cv og ansøgning, for hver eneste virksomhed, de søger job hos”. …  “og, hvis det ikke bliver gjort”, udtalte Shawn Kelly, og forsatte – “så vil de miste dele eller hele deres kontanthjælp, fordi de ikke samarbejder”.

Trods gentagende forsøg på at forklare jobkonsulent Shawn Kelly, at der var en ny juridisk afgørelse, der vidnede om, at Jobcenter København ikke kunne kræve – af jobsøgende borgere – at de skulle uploade privat erhvervskorrespondance, – … for der eksisterede ikke en lovhjemmel, der gav mulighed herfor, så alligevel insisterede Jobkonsulent Shawn Kelly på, at det skulle uploades, ellers ville man mistede dele af- eller hele sin kontanthjælp.

… MVmdcc.com, fremsendte det nye svar fra Københavns Kommunes Klageteam til Shawn Kelly og i sammenhæng hermed, anførte, at vi ønskede svar på, om de fremadrettet ville overholde loven?

Afdelingschef Rolf Rudbæk. Student fra Søborg Gymnasium. Nu ansat ved Jobcenter København, Gl. Køge Landevej

Dagen efter vores samtale med Jobkonsulent Shawn Kelly, bliver MVmdcc.com ringet op af afdelingschef Rolf Rudbæk, der indleder samtalen forholdsvis høfligt, ved at spørgende undertegnede – “har du nogle spørgsmål” … og undertegnede forklarede derpå de lovmæssige forhold, konventioner og grundloven mm, – og takkede naturligvis for hans tålmodighed. … Men, indrømmet, det var en fejl af undertegnede, at fortolke stilheden – fra Rolf Rudbæk i telefonen, som tålmodighed, … for tålmodighed, det var bestemt ikke, hvad der gjorde Rolf Rudbæk stille i telefonen, det var derimod en voldsom stille akkumulerende vrede, der pludselig konverterede fra stille til højlydt vrede, hvor Rolf Rudbæk indledte med, – “nu har jeg lyttet til dig i 10 minutter ( det var kun 5 minutter jævnfør MVmdcc.com’s lydoptagelse) … og jeg skal sige dig en ting, – vi overholder loven. Vi overholder loven” – gentog afdelingschef Rolf Rudbæk.

Det blev en meget svær samtale at gennemføre, for hvilken lov, var det afdelingschef Rolf Rudbæk overholdt, det fik vi aldrig svar på.

… Vi måtte stoppe samtalen, selvom den udviklede sig ret farverigt og underholdene.

Som Borgmester, så har Jens-Kristian Lütken en svær ledelsesopgave foran sig i 2023, for reaktionen vi oplevede hos Shawn Kelly og Rolf Rudbæk, vidner om en virksomhedskultur, hvor værdier som:

  1. Ordentlighed over for borgerens rettigheder,
  2. Villighed til at erkende fejl i egen sagsbehandling over for borgeren,
  3. Respekt for borgerens oplevelse af egne læste oplysninger,
  4. Omsorg for borgerens værdier og følelser,
  5. Opmærksomhed på borgerens ønsker, – henunder ønsker for egen fremtid, med opmærksomhed på borgerens kompetencer.

… disse 5 grundlæggende værdier, de er helt afgørende for, at etablere en tillidsfuld og udviklende dialog mellem jobsøgende borgere og sagsbehandlerne, – … og alligevel er disse 5 vigtige værdier, aldeles udeladt i den virksomhedskultur … der eksisterer i Jobcenter København. Det vidner samtalen med Shawn Kelly og Rolf Rudbæk om, i en udtalt trist grad, som ubesværet kan dokumenteres og underbygges af flere måneders samtaler med jobsøgende, der yderligere vidner om- og dokumenterer grove overgreb, over for de jobsøgendes nationale borgerrettigheder, og bestemt også deres internationale menneskerettigheder.

… Det var derfor en dejlig positiv overraskelse, at MVmdcc.com’s henvendelsen til Beskæftigelses- og Integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken, blev anledningen til MVmdcc.com – denne gang – modtog et juridisk korrekt svar, der understreger, at borgeren skal behandles med juridisk ordentlighed, – indebærende at nationale borgerrettigheder og internationale menneskerettigheder, de skal overholdes,- … og man skal være villig til at erkende fejl og rette dem. Derfor ros til Beskæftigelses- og Integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken, for at have modet til at foranledige, at et korrekt svar blev fremsendt, – det vidner om modent lederskab.

___

MVmdcc.com vil tillade sig at afslutte denne artikel, med et sidste kig på FN’s verdenserklæring om Menneskerettigheder, nemlig – Artikel 23, – som MVmdcc.com vurderer, at Jobcentrene i Danmark og Den Danske Stat, samt medlemmer af vores Regering og Folketing, har overset vigtigheden af – og værdien af – igennem mange år, når menneskers arbejdsløshed, giver anledning til velkendte rettigheder fratages dem. Og, hvis de er i job, så presses til mere og mere arbejde, med stress og sygdom til følge, for store dele af den danske befolkning. Ofte en trist udvikling, der fører til langtidssygemeldinger og langvarig arbejdsløshed.

… og her er så indeholdet i Artikel 23

  1. Enhver har ret til arbejde, til frit valg af beskæftigelse, til retfærdige og gunstige arbejdsvilkår og til beskyttelse mod arbejdsløshed.
  2. Enhver har uden forskel ret til lige løn for lige arbejde.
  3. Enhver, der arbejder, har ret til et retfærdigt og gunstigt vederlag, der sikrer ham selv og hans familie en menneskeværdig tilværelse, og om fornødent tillige – til andre sociale beskyttelsesforanstaltninger.
  4. Enhver har ret til at danne og indtræde i fagforeninger til beskyttelse af sine interesser.

Med venlig hilsen

Marcus Vigilius Brendstrup

CEO for MVmdcc.com & Chefredaktør for ThePeoplePress.com

… og altid på jagt efter nye arbejdsopgaver og historier at skrive, eller hændelsesforløb at filme. Og naturligvis gennemført, i sandhedens tjeneste, trods periodisk modstand fra de implicerede parter.

NB. Hvis du som læser, ikke er bekendt med indholdet i FN konventionen – Borgerlige og Politiske Rettigheder, så er her et link, der gør du kan gennemlæse disse rettigheder, som bestemt er gode at kende i mange livssammenhænge. Her er linket til Borgerlige og Politiske Rettigheder.