En artikel og dokumentarisk reportage af Whitestone-Advocacy.com /

Når fællesskabet siger fra: Borgerne, myndighederne og forskningen siger fra, – i kampen for tryghed!

… Der var blomster. Der var lys. Der var sorg. Der var alvorlige taler.

En 31-årig mand mistede livet efter en håndgranateksplosion i boligområde Urbanplanen, beliggende på Amager i København.

Ifølge politiets oplysninger var han ikke det tilsigtede mål. Han befandt sig blot det forkerte sted –  på det forkerte tidspunkt, i en konflikt mellem kriminelle grupperinger.

Mindehøjtideligheden kom til at handle om mere end sorg

Da vi spurgte beboerne om deres tanker, gik nogle budskaber igen:

“Vi står sammen.”
“Vi vil ikke acceptere, at vores tryghed bliver taget fra os og vores børn.”
“Vi vil ikke acceptere bandernes vold.”
“Vi vil ikke give plads til dem og deres voldsparathed i vores lokalsamfund.”

Ved første øjekast kan det lyde som spontane følelsesreaktioner, men sociologer, kriminologer og psykologer ville konstatere noget langt mere vigtigt og betydningsfuldt. Nemlig et lokalsamfund, der aktivt markerer sine normer og værdier.

Forskning viser, at lokalsamfund ikke kun formes af lovgivning, politiindsatser og politiske beslutninger. De formes også af de normer, som borgerne selv vælger at stå vagt om.

Amerikanske politolog Robert D. Putnam, han har vist, at samfund med stærke netværk, tillid og engagement blandt borgere, bedre kan beskytte deres fælles værdier.

Amerikanske politolog Elinor Ostrom, der er Nobelpristager i økonomi, hun dokumenterede, at lokalsamfund ofte mest effektivt – beskytter deres egne ressourcer, når borgerne selv tager ansvar og udvikler normer for, hvad der tolereres.

Amerikanske politolog James Q. Wilson og amerikanske kriminolog George L. Kelling, kendt for “Broken Windows” – teorien, understreger, at tydelige signaler fra lokalsamfundet om, hvad der tolereres, har stor effekt på kriminalitet.

Amerikanske sociolog Robert J. Sampson har introduceret begrebet “collective efficacy” – kollektiv handlekraft – som beskriver, hvordan borgere, der kender hinanden, stoler på hinanden og handler sammen, kan skabe mere trygge kvarterer.

Psykologen Albert Bandura fremhæver desuden, at mennesker lærer normer og adfærd gennem observation af andre. Når borgere offentligt siger fra overfor vold, bliver de rollemodeller for børn og voksne.

Kort sagt!

Det, beboerne gjorde, med deres mindehøjtidelighed og fakkeloptog, er ikke bare en følelsesreaktion. Det er præcis den type adfærd, som forskning viser, kan skabe mere robuste og trygge lokalsamfund.

Det betyder ikke, at borgerne alene kan løse problemet. Politiet, kommunerne og politikerne har fortsat en afgørende rolle. Men historien viser, at varige forandringer næsten altid opstår, når myndighedernes indsats – møder et aktivt lokalsamfund, der står sammen og tager ansvar.

Der var ingen opfordring til hævn. Ingen opfordringer til selvtægt. I stedet var der et klart budskab: Vold skal ikke definere hverdagen.

Fællesskab, sammenhold, omsorg og kærlighed, samt mod og handlekraft, er de værdier, beboerne ønsker skal dominere deres område.

… Fordi den største modstander overfor frygt, er ikke styrke, det er fællesskab.

Og måske var det netop dét, der blev synligt denne fredag aften, den 29. maj 2026, med mindehøjtideligheden og fakkeloptoget.

Uddybende faglig redegørelse for denne artikels pointer:

… Forskere har længe dokumenteret, at fællesskab og borgerengagement betyder noget for, hvordan et lokalsamfund klarer udfordringer som kriminalitet og vold:

1. Politolog Robert D. Putnam – social kapital og civilt engagement

Robert D. Putnam, kendt for sin forskning i social kapital, viser, at samfund med stærke netværk og tillid mellem borgere bedre kan beskytte deres fælles værdier.

Han er nok den mest citerede forsker på området.

Hans grundtese er, at samfund med stærke netværk, tillid og borgerengagement – er bedre i stand til at løse problemer, opretholde normer og modstå destruktive kræfter.

En af hans centrale bøger er: Bowling Alone

Putnam ville sandsynligvis se borgernes fakkeloptog og udsagn om “vi står sammen”, som et udtryk for social kapital: At mennesker signalerer, at fællesskabet er stærkere end de kræfter, der forsøger at skabe frygt.

2. Politolog Elinor Ostrom – fælles ansvar og lokale normer

Nobelpristager i økonomi, har påvist, at lokalsamfund ofte bedst beskytter deres egne ressourcer, når borgerne selv tager ansvar og udvikler normer for, hvad der accepteres.

Ostrom modtog Nobelprisen for sin forskning i, hvordan mennesker selv organiserer sig og beskytter fælles værdier, uden nødvendigvis at være afhængige af statslig kontrol.

Hun viste, at lokalsamfund ofte udvikler normer for acceptabel adfærd, og at disse normer bliver stærkest, når borgerne selv føler ejerskab over dem.

… I ovenomtalte situation fra Urbanplanen, er det interessant, at beboerne ikke blot efterspørger mere politi, men selv formulerer normer for, hvad der er acceptabelt i området.

3. Politolog James Q. Wilson og Kriminolog George L. Kelling – “Broken Windows”

James Q. Wilson og George L. Kelling, der står bag “Broken Windows”-teorien, understreger, at lokal normdannelse og tydelige signaler om, hvad der tolereres, har stor effekt på kriminalitetsniveauet.

Deres teori handler om, at lokalsamfund sender signaler om, hvad der tolereres.

Hvis borgere tydeligt markerer, at vold, hærværk og kriminalitet ikke accepteres, kan det påvirke både den faktiske kriminalitet og oplevelsen af kontrol i et område.

Selv om teorien er blevet debatteret gennem årene, er idéen om normdannelse og lokale signaler fortsat meget indflydelsesrig.

Uddybende forklaring på – Broken windows theory – og hvordan den blandt andet er forsøgt benyttet i Danmark.

Teorien om knuste vinduer (engelsk: Broken windows theory) er en kriminologisk teori om den nedbrydende virkning, som hærværk og andre former for småforbrydelser har på et samfund. Teorien blev formuleret i 1982 af James Q. Wilson og George L. Kelling. Teorien er, at selv mindre forbrydelser, der i princippet er uden større betydning, hurtigt vil medføre yderligere forfald. Det bidrager til at legitimere andre former for kriminalitet og undergraver normerne og sikkerheden i samfundet. Omvendt vil nultolerance bidrage til at forhindre og begrænse alvorligere former for kriminalitet.

Teorien er blevet brugt i New York, hvor byens borgmester, Rudy Giuliani, i 1993 iværksatte en omfattende kampagne mod vandalisme, uorden og antisocial opførsel for at forhindre et mere omfattende forfald og grovere kriminalitet.I Danmark har Søren Pind i København ladet sig inspirere af teorien til at satse på bedre renovation og nultolerance over for graffiti.

Teorien er kritiseret for ikke at være underbygget af empiri, men eksperimenter foretaget af forskere ved Rijksuniversiteit Groningen har bekræftet, at et miljø præget af affald og uorden fremmer tilbøjeligheden til at begå kriminalitet. Giulianis program i New York medførte i 1990’erne et fald i antallet af voldelige overfald på mere end 56 pct. imod 28 pct. i resten af USA. Antallet af indbrud i New York faldt med 65 pct. mod 26 pct. i hele landet. Der er dog ikke enighed om, hvorvidt disse tal kan tilskrives teorien om knuste vinduer.

4. Sociolog Robert J. Sampson – “collective efficacy”

Robert J. Sampson har introduceret begrebet “collective efficacy” – kollektiv handlekraft – som beskriver, hvordan beboere, der kender hinanden, stoler på hinanden og handler sammen, kan reducere kriminalitet i deres område.

Hvis Whitestone-Advocacy.com skulle pege på én forsker, der måske passer allerbedst til den situation, der i denne artikel beskrives af Urbanplane, ville det være Sampson. Netop fordi han udviklede begrebet “collective efficacy” (kollektiv handlekraft).

5. Sociolog Émile Durkheim – kollektive normer

Émile Durkheim argumenterede for, at samfund holdes sammen af fælles normer og moralske forestillinger.

Når mennesker samles ved mindehøjtideligheder, demonstrationer eller fælles markeringer, sker der ifølge Durkheim noget vigtigt: fællesskabet bekræfter offentligt sine værdier.

Set gennem hans optik – handler en mindehøjtidelighed derfor ikke kun om sorg, men også om at genbekræfte, hvilken type samfund man ønsker at være.

6. Psykolog Albert Bandura – sociale normer og rollemodeller

Psykologen Albert Bandura har vist, at mennesker lærer normer og adfærd gennem observation af andre. Når borgere offentligt markerer, hvad de accepterer og ikke accepterer, fungerer de som rollemodeller.

Når mange borgere offentligt siger, – “Dette accepterer vi ikke”, så sender de et socialt signal til både børn, unge og andre voksne om, hvad der er den gældende norm.

Bandura viste, at mennesker lærer adfærd ved at observere andre.

Bandura ville kalde det normativ modellering.

Igen kort sagt!

Det, beboerne gjorde – fredag aften, den 29. maj 2026, er bestemt ikke bare en følelsesreaktion. Det er netop den type adfærd, som forskning viser, kan skabe mere trygge og robuste lokalsamfund.

– Imagine –

Written in early 1971 during the Vietnam War, John Lennon’s “Imagine” is a plea for global peace and human unity.

NB!

Hvis du værdsætter at læse vores artikler, så vil det glæde os og hjælpe vores arbejde, hvis du donerer lidt via

MobilePay + 45 9390 9348

så vi kan fortsætte med at skrive artikler og bøger, og producere dokumentarfilm, uden at kræve betaling af vores læsere.

Yours sincerely

The Editorial Team

ThePeoplePress.com