En artikel af Whitestone-Advocacy.com /

Når et barn vælger fra, – er der så en enkelt forklaring eller flere forklaringer?

… forældrefremmedgørelse, konflikt og det svære arbejde med at forstå børns afstandtagen, det kræver mere end en enkelt forklaring!

Abstract

Når børn afviser eller tager afstand fra en forælder efter separation, er det et komplekst fænomen med potentielt vidtrækkende konsekvenser for barnets udvikling. I forskningslitteraturen er der uenighed om begrebet forældrefremmedgørelse (parental alienation), herunder dets validitet, anvendelse og implikationer i praksis. Denne artikel giver en balanceret gennemgang af eksisterende forskning, med fokus på både internationale og nordiske studier. Artiklen fremhæver, at børns afstandtagen kan have flere samtidige årsager, herunder egne erfaringer, relationel påvirkning og dynamiske familiekonflikter. Samtidig understreges behovet for metodisk forsigtighed, helhedsorienteret vurdering og en ikke-polariseret tilgang i både forskning og praksis.

Indledning

Børns modstand mod eller afvisning af en forælder efter samlivsophør er et velkendt, men komplekst fænomen inden for familieforskning og praksis. I nogle tilfælde forstås dette som resultat af påvirkning fra den anden forælder, ofte omtalt som forældrefremmedgørelse. I andre tilfælde ses det som en legitim reaktion på barnets egne oplevelser af konflikt, omsorgssvigt eller grænseoverskridende adfærd.

Den centrale faglige udfordring består i at skelne mellem disse forklaringer, uden at reducere kompleksiteten. Forskningen peger i stigende grad på, at sådanne processer sjældent kan forklares entydigt, men snarere må forstås som resultat af samspil mellem flere faktorer.

Begrebsafklaring og faglig uenighed

Begrebet forældrefremmedgørelse anvendes forskelligt i litteraturen. Nogle forskere, herunder Amy J. L. Baker og Jennifer J. Harman, anvender begrebet til at beskrive specifikke adfærdsmønstre, hvor en forælder påvirker barnets relation til den anden forælder. Andre, herunder Joan S. Meier, har kritiseret begrebet for at være uklart defineret og potentielt problematisk i juridiske sammenhænge.

Der er således ikke konsensus om begrebets status. En mere afbalanceret position i litteraturen er, at fokus bør rettes mod konkrete adfærdsmønstre og deres konsekvenser, snarere end på kategoriske betegnelser.

Udviklingspsykologiske perspektiver

Inden for udviklingspsykologi spiller relationer til omsorgspersoner en central rolle. John Bowlbys tilknytningsteori beskriver, hvordan børn udvikler “indre arbejdsmodeller” gennem gentagne relationelle erfaringer. Disse modeller har betydning for barnets:

• selvopfattelse
• forventninger til andre
• evne til at regulere følelser

Vedvarende konflikt eller brud i relationer kan påvirke disse processer. Samtidig understreger forskningen, at konsekvenserne afhænger af kontekst, herunder kvaliteten af øvrige relationer og barnets individuelle ressourcer.

Empirisk forskning: sammenhænge og variation

Internationale studier peger på, at eksponering for højkonfliktforhold er forbundet med øget risiko for psykiske vanskeligheder hos børn (Kelly & Emery, 2003). Nogle studier finder desuden sammenhænge mellem bestemt forældreadfærd og børns afstandtagen, samt senere trivsel (Baker & Ben-Ami, 2011; Verrocchio et al., 2017).

Det er imidlertid væsentligt at bemærke, at en stor del af denne forskning:

• er baseret på retrospektive selvrapporter
• identificerer korrelationer frem for kausalitet
• ofte bygger på selekterede populationer

Dette begrænser generaliserbarheden, og understreger behovet for forsigtighed i fortolkningen.

Nordisk forskning og perspektiver

I en nordisk kontekst – er forskningsfeltet under udvikling, men bidrager med vigtige nuancer. Et norsk studie af Meland og kolleger (2023/2024) fandt, at oplevelser, der kan beskrives som fremmedgørende adfærd, rapporteres af både mødre og fædre – og er forbundet med lavere trivsel og depressive symptomer.

En nyere meta-ethnografisk analyse af Røysland og kolleger (2026) – identificerer gennem kvalitative studier, temaer som lavt selvværd, relationelle vanskeligheder og langvarig følelsesmæssig belastning hos personer, der som børn har oplevet sådanne dynamikker.

Samtidig findes der kritiske perspektiver i Norden. Den danske psykolog Iben Elene Oksfeldt har fremhævet, at begrebet forældrefremmedgørelse ikke er entydigt defineret og bør anvendes med metodisk forsigtighed. Dette afspejler en bredere nordisk tendens, til at vægte kontekstualiserede og systemiske forståelser af familiedynamik.

Samlet set peger nordisk forskning på både mulige skadevirkninger og behovet for begrebsmæssig præcision.

Barnets afstandtagen: flerfaktorielle forklaringer

Forskningen understøtter, at børns afstandtagen – kan forstås gennem flere samtidige perspektiver:

1. Erfaringsbaseret reaktion
   Barnet reagerer på egne oplevelser af utryghed eller konflikt
2. Relationel påvirkning
   Barnet påvirkes af kommunikation, loyalitetskonflikter eller begrænsning af kontakt
3. Dynamisk samspil
   Barnets reaktion udvikles over tid i et komplekst samspil mellem flere faktorer

Denne flerfaktorielle forståelse udfordrer simple forklaringsmodeller.

Metodiske udfordringer

Feltet er præget af betydelige metodiske begrænsninger:

• mangel på longitudinelle studier
• variation i begrebsanvendelse
• selektionsbias
• afhængighed af selvrapportering

Disse forhold betyder, at eksisterende forskning – primært bør forstås som indikativ snarere end definitiv.

Juridiske og praksisnære implikationer

I familieretlige sammenhænge, er vurderingen af børns relationer – særligt komplekst. Forskningen viser, at både fejlvurderinger og forsimplede fortolkninger, kan have alvorlige konsekvenser.

Der er derfor bred enighed om behovet for:

• helhedsorienterede vurderinger
• differentiering mellem forskellige typer af sager
• opmærksomhed på både risiko for påvirkning og risiko for reel skade

Mod en mere balanceret tilgang

På tværs af forskningsretninger fremstår nogle fælles principper:

• undgå enten/eller-tænkning
• fokusér på konkrete adfærdsmønstre frem for labels
• inddrag barnets perspektiv i kontekst
• vær opmærksom på både risiko for over- og undertolkning

Konklusion

Når børn tager afstand fra en forælder, er der sjældent tale om en entydig problemstilling. Forskningen peger på en række mulige mekanismer, men også på betydelige begrænsninger i evidensgrundlaget.

En fagligt ansvarlig tilgang kræver derfor:

• metodisk forsigtighed
• åbenhed for flere forklaringer
• fokus på barnets samlede situation

En sådan tilgang kan bidrage til en mere nuanceret faglig og offentlig debat, hvor barnets trivsel forbliver det centrale omdrejningspunkt.

Video: Parental Alienation explained by expert Steven G. Miller, MD

──

Notes about Steven G. Miller in regard of the above video:

Steven G. Miller talks about Parental Alienation: Among professionals who specialize in child alignment, it is well known that many aspects of parental alienation are highly counter-intuitive.

Examples include how to distinguish alienation from estrangement, how to identify hybrid cases, and how to treat alienated children. Other examples abound. What’s more, the use of the word counter-intuitive is more than a warning for professionals (and others) to be careful. Rather, it is a warning that no matter how careful professionals might be, those who do not specialize in this area will almost always make major errors—often catastrophic errors—with respect to diagnosis, causation, treatment, and prognosis. This is true not only for the mental health professionals who evaluate, manage, and treat such cases but also for the legal professionals who evaluate, manage, and litigate them.

Steven G. Miller, M.D., has degrees in psychology and medicine from Brown University and completed his residency training at Brown and Harvard. He was on the staff at Harvard Medical School and is board certified in internal medicine. He has special interest in the medicine–psychiatry interface. He is the author of the chapter, “Clinical Reasoning and Clinical Decision Making in Cases of Child Alignment: Diagnostic and Therapeutic Issues.” He consults and provides expert testimony in parental alienation cases around the country.

Steven spoke to Equal Parenting Rights Iceland at the PASG 2019 International Conference (Parental Alienation Study Group) in Philadelphia, USA, in September 2019. The interview was filmed on location at the conference. The video is produced by Equal Parenting Rights Association, Iceland, http://www.foreldrajafnretti.is.

Research:
Miller, S.G. (2013).
Clinical reasoning and decision making in cases of child alignment:
Diagnostic and therapeutic issues. In A. Baker & S. R. Sauber (Eds.), Working with alienated
children and families: A clinical guidebook (pp. 8-46). New York, NY: Routledge.

___

Referencer til ovenstående artikel (APA 7)

Baker, A. J. L. (2010). Adult recall of parental alienation in a community sample: Prevalence and associations with psychological maltreatment. Journal of Divorce & Remarriage, 51(1), 16–35. https://doi.org/10.1080/10502550903423206

Baker, A. J. L., & Ben-Ami, N. (2011). To turn a child against a parent is to turn a child against himself: The direct and indirect effects of exposure to parental alienation strategies on self-esteem and well-being. Journal of Divorce & Remarriage, 52(7), 472–489. https://doi.org/10.1080/10502556.2011.609424

Johnston, J. R. (1994). High-conflict divorce. The Future of Children, 4(1), 165–182. https://doi.org/10.2307/1602483

Kelly, J. B., & Emery, R. E. (2003). Children’s adjustment following divorce: Risk and resilience perspectives. Family Relations, 52(4), 352–362. https://doi.org/10.1111/j.1741-3729.2003.00352.x

Meland, E., et al. (2023). Parental alienation: A valid experience? A population-based study of adults. Scandinavian Journal of Public Health. Advance online publication. https://doi.org/10.1177/14034948231168978

Meier, J. S. (2019). U.S. child custody outcomes in cases involving parental alienation and abuse allegations. Journal of Social Welfare and Family Law, 41(1), 92–105. https://doi.org/10.1080/09649069.2019.1557593

Røysland, I. Ø., et al. (2026). Experiences of parental alienation: A meta-ethnographic review. [Tidsskrift under angivelse / forthcoming]

Verrocchio, M. C., Baker, A. J. L., & Marchetti, D. (2017). Adult report of childhood exposure to parental alienation at different developmental time periods. Journal of Family Therapy, 40(4), 602–618. https://doi.org/10.1111/1467-6427.12192

Nordiske og danske kilder

VIVE. (u.å.). Børn i højkonfliktskilsmisser og deres trivsel [Rapportserie]. https://www.vive.dk

Socialstyrelsen. (u.å.). Børn i familier med højt konfliktniveau – faglige anbefalinger og vejledninger. https://socialstyrelsen.dk