DIGTE | FØRSTEGANGSUDGIVELSE :

Jeg sender dig, Palæstina

/ Af Ida Monrad Graunbøl /

Den syriske rose har ingen torne, men blomstrer sydvendt allersidst. Tunesiens jasmin, Comoros ylang, libyske granatæbler over en iris i Jordan

I Algerien hilser en iris sagte og lilla på dig igen, en kuwaitisk Arfaj er ikke en smørblomst en solsikke eller en knaphulsblomst, du kan sætte på en gammeldags kavaj
men bliver du venner med en tribulus har du flere brødre end du kan tælle med ord eller med kaffeblomstens blade der syder i solen i Yemen og i kopperne på deres bord
den sudanske hibiscus synger med limonium, der blomstrer i Qatar så lilla og lysende som en kubistisk citron der heler et surrealistisk, fransk øre sendt med posten til en ven
og cedertræet dufter i bjergene under månen i Libanon, irakernes roser i dit hår, Egyptens lotus og en somalisk protea som vand i dit sjælesår

Den palæstinensiske rose er ikke en rose, den er en tanke, en parentes i et valmuear for kun en velfærdsdansker forstår noget så nærigt at en verden engang stod smuk som en sønderskudt banegård
og her må jeg protestere stort, for den tanke er nu borte og væk den må ikke blomstre mere og længere end en ganske lille vintergæk
for Europas konge har æselører, som han dækker med en hat, men jeg sender jer alt muligt andet midt i jeres nat

Europas konge har blødende mærker af aske mælk og en bitter smag, men jeg sender jer konger med løvetænder og Skagens særlige lys, jeg sender dig bellis og tusindfryd, Palæstina, og berlinernes kys.
Jeg sender dig københavnske drømme om hvidtjørn og tidsel og den dybeste mjød. Jeg sender dig favntag og liljer, Palæstina, der bryder op af jordens skød

Jeg hilser dig Palæstina med hala, med azulejas og høje råb, for nu er det os der må sende en døber, som salver jeres fremtidshåb

Og nu er det os der må gruble og græde og tænde jeres fakler igen, jeg sender dig, Palæstina, det dyrebareste jeg ved, jeg sender dig tårers honning og min landsbys fred

jeg sender dig regnens frugtbarhed der nu må bade dit navn, jeg sender dig kærligheden i mine ord og blomster
en moders øjne
min mormors favn

Kærligste hilsner Ida Monrad Graunbøl

Redaktionel service

Ordene, blomsterne og symbolerne i digtet: Jeg sender dig, Palæstina

Ida Monrad Graunbøl anvender i sit digt et omfattende botanisk, geografisk, kunsthistorisk og religiøst billedsprog.

Mange af blomsterne og planterne har gennem historien haft symbolske betydninger knyttet til blandt andet kærlighed, fred, sorg, håb, genfødsel og menneskelig modstandskraft.

For at give læseren mulighed for at udforske disse betydningslag har redaktionen samlet en række korte forklaringer.

Symbolernes betydning varierer mellem kulturer og historiske perioder. Forklaringerne beskriver kendte traditioner og mulige associationer, men er ikke nødvendigvis udtryk for forfatterens egen fortolkning.

Blomster, planter og deres symbolik

Rosen: Et af verdens ældste og mest udbredte kærlighedssymboler. Rosen forbindes med skønhed, hengivenhed og lidenskab, men også med lidelse, forgængelighed og sorg. I kristen billedkunst kan rosen desuden symbolisere Jomfru Maria og næstekærlighed. Den syriske Damaskrose har en særlig historisk tilknytning til området omkring Damaskus.

Jasmin: En stærkt duftende blomst, der i forskellige traditioner forbindes med kærlighed, skønhed og renhed. Jasmin har en særlig kulturel betydning i Tunesien og blev internationalt knyttet til de politiske omvæltninger i 2011, der ofte omtales som Jasminrevolutionen.

Comoros og ylang-ylang: Comoros er det engelske navn for Comorerne, en østat i Det Indiske Ocean. Ylang-ylang er et tropisk træ med stærkt duftende blomster, som bruges i parfumeproduktion. Comorerne er en betydelig producent af ylang-ylang. Blomsten forbindes især med duft, sanselighed og romantik.

Granatæble: Et gammelt symbol på frugtbarhed, liv, overflod og genfødsel. De mange kerner har i forskellige religiøse og kulturelle traditioner været forbundet med livets rigdom og fortsættelse.

Iris: Blomst, der i den europæiske blomstersymbolik blandt andet forbindes med håb, tro, visdom og værdighed. I græsk mytologi er Iris regnbuens gudinde og budbringer mellem guder og mennesker. Blomsten kan derfor også vække associationer til forbindelse og kommunikation.

Arfaj: En gulblomstrende ørkenbusk, Rhanterium epapposum, som er Kuwaits nationalblomst. Planten kan overleve under barske ørkenforhold og er i nyere kuwaitisk symbolik blevet knyttet til udholdenhed, sammenhold og modstandskraft.

Tribulus: En planteslægt med små blomster og hos flere arter hårde, tornede frugter. Planten har ikke én alment etableret litterær symbolik. Dens evne til at vokse under vanskelige forhold kan dog give associationer til overlevelse og modstandskraft.

Kaffeblomsten: Kaffetræets blomster er typisk hvide og velduftende. Yemen har en central plads i kaffens historie og dens udbredelse til resten af verden. Kaffen har desuden en lang kulturel tilknytning til gæstfrihed, samtale og socialt fællesskab.

Hibiscus: Planteslægt med ofte store, farverige blomster. I Sudan er hibiscusarten roselle særligt kendt for drikken karkade, som har en vigtig plads i landets mad- og gæstfrihedskultur. Hibiscus kan i forskellige sammenhænge forbindes med skønhed og livsglæde.

Limonium: Planteslægt, der på dansk kaldes hindebæger, med blomster i blandt andet lilla, rosa og hvide nuancer. Blomsterne anvendes ofte som tørrede blomster, fordi de kan bevare deres form og farve. I moderne blomstersymbolik forbindes de derfor undertiden med erindring, varighed og minder, der består.

Cedertræ: Et gammelt symbol på styrke, værdighed, bestandighed og lang levetid. Cedertræet har en fremtrædende plads i Bibelen og er et af Libanons vigtigste nationale symboler. Det findes også i centrum af landets flag.

Lotus: I oldtidens Egypten var den blomst, der ofte kaldes lotus, et symbol på solens genkomst, livets fornyelse og genfødsel. Den egyptiske lotus var botanisk en åkande, hvis blomst åbner sig om dagen og lukker sig om natten. Dette naturfænomen fik stor religiøs og mytologisk betydning.

Protea: En slægt af planter med markante blomsterhoveder, især kendt fra det sydlige Afrika. Protea forbindes i moderne symbolik blandt andet med vækst, fornyelse og forandring. Der findes dog ikke én fælles symbolsk betydning, som kan overføres til alle afrikanske kulturer.

Valmue og rød anemone: Valmuen forbindes i europæisk tradition især med erindringen om krigens døde. I palæstinensisk kunst og kultur har den røde anemone fået en særlig betydning som symbol på kærlighed, blod, tab og national identitet. Den røde anemone omtales undertiden som en palæstinensisk valmue, selv om de botanisk er forskellige planter.

Vintergæk: En af årets første forårsblomster. Den symboliserer traditionelt håb, fornyelse og livets tilbagevenden efter vinteren. Den lille blomst kan dermed repræsentere håbet, som overlever selv under vanskelige forhold.

Løvetand: Et andet navn for mælkebøtte. Planten er kendt for sin evne til at vokse på selv vanskelige voksesteder og sprede sine frø med vinden. Den kan derfor læses som et billede på udholdenhed, frihed og livskraft. Det er mulige poetiske associationer snarere end en entydig, gammel symboltradition.

Bellis og tusindfryd: To betegnelser for den samme lille blomst, Bellis perennis. I den europæiske blomstersymbolik forbindes tusindfryd ofte med uskyld, enkelhed, renhed og barnlig glæde.

Hvidtjørn: Busk eller mindre træ med hvide blomster og tornede grene. I europæisk folketro forbindes hvidtjørnen med forår, frugtbarhed, kærlighed og beskyttelse. Den har blandt andet spillet en rolle i gamle majfester og forestillinger om naturens genopvågnen.

Tidsel: En tornet plante, der blandt andet forbindes med beskyttelse, stolthed og modstandskraft. Tidslen er et historisk nationalt symbol for Skotland, hvor den repræsenterer evnen til at forsvare sig.

Lilje: En blomst med en omfattende religiøs og kunsthistorisk symbolik. I kristendommen er den hvide lilje især knyttet til renhed, uskyld og Jomfru Maria. I nyere blomster- og sørgetraditioner forbindes hvide liljer også med fred, medfølelse, sorg og håbet om nyt liv eller opstandelse.

Kunst, mytologi og religiøse billeder

Kavaj: En gammeldags betegnelse for en kraftig overfrakke til mænd, ofte med stor krave eller slag.

Kubistisk: Henviser til kubismen, en kunstretning, hvor motiver opløses i geometriske former og kan vises fra flere synsvinkler samtidig. Pablo Picasso og Georges Braque var blandt bevægelsens vigtigste kunstnere.

Surrealistisk: Henviser til surrealismen, en kunstnerisk og litterær bevægelse, som blandt andet undersøger drømme, underbevidsthed og overraskende forbindelser mellem tilsyneladende uforenelige ting.

Europas konge med æselører: Billedet kan minde om den græske myte om kong Midas. Ifølge myten fik Midas æselører som straf for sin dårlige dømmekraft og forsøgte at skjule dem under en hovedbeklædning. Historien er siden blevet forbundet med magt, forfængelighed og manglende dømmekraft.

Skagens særlige lys: Henviser til det særlige lys over Skagen, som især blev berømt gennem Skagensmalernes værker i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Lyset er blevet en del af dansk kunst- og kulturhistorie.

Mjød: En alkoholisk drik fremstillet ved gæring af honning og vand. Mjød har en særlig plads i nordisk mytologi og kulturhistorie og kan vække associationer til fest, fællesskab, tradition og fortællekunst.

Hala: En uformel arabisk hilsen, der i flere dialekter kan betyde »hej« eller bruges som en varm velkomst.

Azulejas: Portugisisk og spansk betegnelse for dekorerede, glaserede keramiske fliser, særligt kendt fra portugisisk arkitektur. Traditionen har historiske forbindelser til islamisk og arabisk kunsthåndværk. Ordet stammer fra arabisk al-zillij, der betegner glaserede eller polerede fliser.

Døber og salver: Ord med stærke religiøse forbindelser. Dåben er i kristendommen et ritual, der forbindes med tro, renselse og indtræden i et religiøst fællesskab. Salvning med olie har i bibelsk og kristen tradition blandt andet været brugt ved indvielse og velsignelse af konger og religiøse personer. Ordene kan derfor vække associationer til fornyelse, håb og åndelig indvielse.

Redaktionens bemærkning: Forklaringerne bygger på botanisk, sproglig, kulturhistorisk og kunsthistorisk viden. De symbolske betydninger er ikke universelle, og det er læseren selv, der afgør, hvilke forbindelser – der giver mening i mødet med digtet af Ida Monrad Graunbøl.

ThePeoplePress.com

Vivaldi: De fire Årstider – Sommer

Yours sincerely

The Editorial Team

ThePeoplePress.com

– The Truth Matters to Us –

– Your Truth Matters to Us –

Støt ThePeoplePress.com: Hvis du værdsætter udgivelserne på ThePeoplePress.com, vil en donation glæde os. Du kan støtte vores arbejde via MobilePay på +45 9390 9348. Din støtte hjælper os med at fortsætte arbejdet for øget respekt for borgerrettigheder, menneskerettigheder og dyrs rettigheder.