Articles

… Chefredaktørens bud på, – om fjernelsen af Danmark’s EU forsvarsforbehold, reelt er et muligt tilvalg af mere ufred i Verden ?

Om Ikke Mange Dage, – der skal vi træffe beslutning om fjernelse eller bevarelse af Danmarks EU forsvarsforbehold.

__________

Undertegnede oplever, at en stor del af denne afstemning, og den enkelte borgeres beslutning, er velovervejet mediemæssigt og politisk, ensidigt fordrejet til at vedrøre, den utryghed og utilpashed, den enkelte borger oplever ved konflikten mellem Rusland og Ukraine.

Der har været en meget ensidig beskrivelse af konfliktens ‘DNA’ mellem Rusland og Ukraine, bibragt af flere nationale medier og ledende politikere i Danmark.

Ser man på hvorledes, nærmest allerede i konfliktens start mellem Rusland og Ukraine, – … ser man på hvorledes sanktionerne mod Rusland, blev iværksat hurtigt og effektivt, – som perler på en snor, så vidner en sådan effektivitet om, at der har været en “drejebog” for hvorledes EU’s og USA’s reaktioner skulle være, længe før konflikten blev synlig for menig mand.

Konflikten er på mange måder, noget iscenesat svineri, gennemført velovervejet af flere Vestlige lande og USA.

Jeg er naturligvis opmærksom på, at netop ovennævnte oplysning, gør ondt i mange menneskers hjerte, gør ondt i mange menneskers nationalfølelse og behov for tillid til statslige organisationer og landets politikere, samt naturligvis også overnationale organisationer, som Danmark har tilsluttet sig.   

Oplysningerne, som artiklen med nedenstående link giver mulighed for at læse, – vidner om nogle yderst kritiske forhold, når krigens- , militærindustriens- og magtens købmænd, går på arbejde.

… hvis man påtænker oplysningerne i artiklen, der også er vedhæftet sidst i dette opslag, så må man ikke overraskende konstatere, at krig ikke er en gentleman sport. Ej heller er krigens købmænd en gentlemans beskæftigelse.

At fjerne et forsvarsforbehold, øger ubetinget markedet for krigens købmand, såvel i EU-regi som udenfor EU-regi …

Der er intet så indtægtsgivende, som at sælge våben, til to stridende grupperinger, mens befolkningen holdes løbende orienteret om, – “at vi er nu på vej til at få mere fred og sikkerhed i verden”. Pointen er, – hverken NATO eller en eventuel fremtidig EU hær, giver mere fred i verden. Havde flere våben eller mere sofistikerede våbensystemer, være vejen til fred mellem mennesker og lande, mon så ikke verden havde været mere fredelig for længe siden.

… de seneste skoleskyderier i USA og de mange skuddræbte årligt i USA, siger en del om, hvad der sker mellem mennesker, når våben bliver en del af konfliktløsningen, – … samt ligeledes vejen til økonomisk, at berige sig selv – på uretfærdig vej.

Danmarks tidligere involvering i krigen i Afghanistan og i særdeleshed Irak, – … baserer sig på i dag, velkendt misinformation. Der var eksempelvis ikke kemiske våben Irak.

Amerikansk “sikkerhedspolitik”, og desværre også EU’s “sikkerhedspolitik”, ofte bistået af NATO, – … der er denne form for praktiseret “sikkerhedspolitik”, alt for let at sidestille med ‘berigelses-kriminel-sikkerhedspolitik’.

Sikkerhedspolitik, burde i langt større grad, være gennemført med respekt for FN’s menneskerettighedserklæringer.

Handel med våben til noget land, fra en privat- eller offentlig organisation, der burde denne våbenhandel – klausuleres og godkendes af et EU råd / FN råd – eksempelvis FN’s sikkerhedsråd. Brud på sådanne klausuler og godkendelser, burde afstedkomme alvorlige handelssanktioner, overfor landene, der er købere og sælgere – i en sådan handel.

Krig skal ikke kunne betale sig.

Ikke for krigens købmænd. Ikke for magtens købmænd, der som præsidenter eller statsministre, køber sig til øget magt i eget land eller magt over andre lande.

Derimod skal det kunne betale sig at handle og give hinanden fair handelsbetingelser globalt, så eksempelvis ikke store landeområder af verden, holdes i fattigdom. En fattigdom, som mængder af udviklingslitteratur, igen og igen dokumenterer, – gør befolkninger til ofre for radikalisering, fra lokale og landemæssige “warlords”, hvor der etableres det klassiske ‘patron / klient forhold’ …  og i sammenhæng hermed, fjernes enhver respekt for FN’s erklærede menneskerettigheder.

Det er naivt og tæt på det vanvittige, blot på mindste vis, at tro – at mere NATO eller mere EU-militær og afledt militært samarbejde, er vejen til mere fred i verden og mere sikkerhed i verden.

Fred er en beslutning, der skal træffes … og gøres moralsk og økonomisk værdifuld at efterleve.

Som det er i dag, – der er krig, handel med våben og nu også foræring af våben, desværre blevet sidestillet med moral og sikkerhed for de mange, – … og økonomisk indbringende for de få.

Afstemningen om fjernelse af EU forsvarsforbeholdet, er reelt en nonsens afstemning, hvis afstemningen skal være et valg mellem mere eller mindre sikkerhed i EU og udenfor EU.

Hvis man oplever at mine oplysninger, strider mod de oplysninger man hidtil har modtaget via main stream media, så vil tidligere omtalte artikel, kunne læses via dette link:

Med venlig hilsen

Marcus Vigilius Brendstrup

Chefredaktør for ThePeoplePress.com

__________

ThePeoplePress.com

– The Truth Matters To Us –