Mit navn er Bitten Vivi Jensen – og jeg er privat ulønnet partsrepræsentant og af hjertet uligheds-modkæmper.

… Jeg har læst artiklen – “Ulighedens Topmøde, men gør vi nok“. Artiklen kan læses via link til artikel.

Artiklen gør mig vred og harm på de udsatte borgeres vegne, – og derfor har jeg skrevet denne kronik!

Ulighed kræver ikke flere topmøder – den kræver nogen, der tør stå til ansvar!

Uligheden i Danmark vokser. Det er ikke til debat. Det er dokumenteret. Alligevel opfører vi os, som om vi stadig mangler viden.

Det gør vi ikke.

Ulighedens Topmøde 2026 blev endnu en gentagelse af det, alle allerede ved: Problemerne er kortlagt. Konsekvenserne er kendte. Løsningerne ligger på bordet.

Alligevel udebliver handlingen.

Det er ikke en forglemmelse. Det er et politisk valg.

For uligheden i Danmark udspiller sig ikke kun i statistikker. Den udspiller sig i mødet mellem borger og system – hver eneste dag.

Tag beskæftigelsesområdet.

Her bliver syge borgere sendt gennem gentagne ressourceforløb og arbejdsprøvninger, selv når deres egen læge har dokumenteret, at arbejdsevnen er varigt nedsat. Sager trækkes i årevis, mens mennesker fastholdes i uvished og økonomisk usikkerhed. Det kaldes “afklaring”. For de berørte opleves det som nedslidning.

Tag sygedagpengeområdet.

Syge borgere risikerer at miste deres forsørgelsesgrundlag, fordi deres sag “tidsmæssigt” udløber – ikke fordi de er blevet raske. Regler og tidsgrænser vægtes højere end den konkrete helbredssituation. Resultatet er mennesker, der presses fra sygdom og direkte ud i økonomisk krise.

Tag socialområdet.

Her ser vi borgere med komplekse behov få afslag på støtte, fordi dokumentation tilsidesættes, eller fordi kommuner fortolker regler snævert af hensyn til budgetter. Aktindsigt begrænses. Afgørelser træffes på et ufuldstændigt grundlag. Og den enkelte borger overlades til selv at føre kampen mod systemet.

Det er ikke enkeltsager. Det er mønstre!

Og mønstre opstår ikke af sig selv. De er resultatet af prioriteringer.

Når økonomiske hensyn igen og igen får forrang over faglige vurderinger, er det et valg. Når retssikkerhed i praksis afhænger af, hvor stærk du er som borger, er det et valg. Når mennesker presses gennem systemer, der gør dem mere syge, mere fattige og mere afmægtige, er det ikke systemfejl.

Det er systemlogik.

Vi taler stadig om Danmark som en velfærdsstat. Virkeligheden er, at vi er i gang med at opbygge et sorteringssamfund!

Et samfund, hvor rettigheder gradvist bliver til muligheder. Hvor nogle borgere får hjælp – og andre får modstand. Hvor retssikkerhed ikke er en garanti, men noget, der skal kæmpes for. Ofte mod et system med langt flere ressourcer.

Og det er ikke tilfældigt, hvem der taber de kampe.

Danmark er bygget på tillid. Men tillid forudsætter retfærdighed. Når borgere igen og igen oplever det modsatte, forsvinder tilliden.

Det er den udvikling, vi står midt i.

Det mest opsigtsvækkende er ikke, at uligheden vokser. Det mest opsigtsvækkende er, hvor accepteret den er blevet. Hvor ofte den forklares, analyseres og diskuteres – uden at det fører til reel forandring.

Topmøder, rapporter og redegørelser er blevet en erstatning for handling. Et politisk ritual, hvor man anerkender problemet – og derefter lader det fortsætte.

Det er ikke bare utilstrækkeligt. Det er et svigt.

For konsekvenserne er ikke teoretiske. De er menneskelige. De mærkes i liv, der bliver kortere, hårdere og mere usikre, end de behøver at være.

Så lad os droppe forestillingen om, at vi mangler viden.

Vi mangler mod!

Mod til at prioritere anderledes. Mod til at stille krav til systemer, der i dag producerer ulighed. Og mod til at tage det politiske ansvar for de konsekvenser, man udmærket kender.

Hvis ikke den vilje findes, må vi også være ærlige:

Så er uligheden ikke bare en udvikling.

Så er det en beslutning.

Med venlig hilsen

Bitten Vivi Jensen

Ulønnet Partsrepræsentant og af hjertet ulighedsmodkæmper

I will always stand up for the poor and those who are treated unfairly – and still find time to dance and enjoy life along that journey!

NB!

Hvis du værdsætter at læse vores artikler, så vil det glæde os og hjælpe vores arbejde, hvis du donerer lidt via

MobilePay + 45 9390 9348

så vi kan fortsætte med at skrive artikler og bøger, og producere dokumentarfilm, uden at kræve betaling af vores læsere.

Yours sincerely

The Editorial Team

ThePeoplePress.com