
Ovenstående modelbillede af Danmark, det er måske en realitet om 20-30 år!
Uligheden i Danmark vokser. Det er ikke længere en advarsel – det er en veldokumenteret virkelighed
Alligevel halter de politiske svar.
Det var den gennemgående udfordring på Ulighedens Topmøde 2026, hvor eksperter, fagbevægelse, civilsamfund og politikere mødtes for at gøre status: Vi ved mere end nogensinde om ulighedens omfang og konsekvenser – men viljen til at handle er langt mindre tydelig.
Konferencen, der for første gang blev afholdt af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) med støtte fra blandt andre FH, 3F, HK, FOA, Danmarks Lærerforening, BUPL, AL Sydbank og ALKA, samlede et bredt felt af aktører med én fælles erkendelse: Ulighed er ikke ét problem – det er en struktural determinans, der følger mennesker gennem hele livet.
Moderator Caspar Dall (FOA) satte en kontant tone fra start og nøjedes ikke med høflige introduktioner. Tværtimod blev både eksperter og politikere løbende udfordret på deres analyser – og ikke mindst på, hvad de konkret vil gøre ved udviklingen.
Uligheden er historisk høj – og svarene er uklare
AE’s chefanalytiker Sune Caspersen lagde hårdt ud – med at dokumentere, at den økonomiske ulighed i Danmark i dag, er på et historisk højt niveau.
Det rejser et oplagt spørgsmål:
… Hvis ikke det udløser politisk handling – hvad gør så?
I den efterfølgende session blev fagbevægelsens top – Henning Overgaard (3F), Mona Striib (FOA) og Gordon Ørskov Madsen (Danmarks Lærerforening) – bedt om at svare på netop det spørgsmål.
Buddene var klare i deres bekymring over udviklingen, men mindre konkrete i forhold til, hvilke politiske indgreb – der faktisk skal vende kurven.
Det efterlader et indtryk af en debat, hvor problemet er veldokumenteret – men løsningerne stadig er til forhandling.
Ulighed begynder tidligt – og hænger ved
Et af konferencens mest markante spor – var fokus på ulighed, ved indgangen til voksenlivet.
Her blev statistikker og analyser sat i relief af en personlig fortælling fra EUX-elev Celene Andrés Månsson, der som tidligere anbragt og med en borderline-diagnose – beskrev en opvækst præget af modgang og et uddannelsessystem, der ikke altid formår at gribe de mest sårbare.
Hendes fortælling blev fulgt op af professor Nina Smith, formand for Reformkommissionen, som med afsæt i forskning pegede på en ubehagelig realitet:
… Børn fra mindre ressourcestærke hjem – er allerede “bagud på point”, når de træder ind i daginstitutionen – og folkeskolen lykkes kun i begrænset omfang med at indhente det efterslæb.
Konsekvensen er til at tage at føle på: Omkring 45.000 unge står i dag – uden job eller uddannelse.
I den efterfølgende debat mellem Anna Helene Mollerup (En Vej Til Alle), Pernille Beckmann (FGU Danmark) og Fatima Murkas (Ungdommens Røde Kors), – blev spørgsmålet stillet skarpt:
… Hvis vi ved, hvor problemerne opstår – hvorfor lykkes det så ikke at løse dem?
Uligheden stopper ikke – den fortsætter ind i pensionen
Ulighed er ikke kun et spørgsmål om barndom og uddannelse. Den følger også med ind i alderdommen.
Professor og forskningsdirektør Torben Tranæs (VIVE) dokumenterede, at personer med kort uddannelse og lav indkomst ikke blot har færre ressourcer – de har også færre gode leveår som pensionister.
Samtidig har de mest velstillede – langt større frihed til selv at vælge, hvornår de forlader arbejdsmarkedet.
Det betyder i praksis, at pensionssystemet ikke bare afspejler ulighed – det risikerer at forstærke den.
I den afsluttende debat mellem Kaare Dybvad Bek (S), Sigurd Agersnap (SF) og Thomas Rohden (R), blev politikerne derfor stillet over for et centralt spørgsmål:
… Hvordan skaber vi et pensionssystem, der er socialt retfærdigt?
Svarene pegede i forskellige retninger – men fælles var erkendelsen af, at systemet i sin nuværende form rummer skævheder.
Et topmøde med viden – men hvad med handling?
Ulighedens Topmøde samler eksperter, beslutningstagere, embedsværk, civilsamfund og meningsdannere med ét formål: at skabe overblik over ulighedens udvikling og diskutere løsninger.
Konferencen giver et stærkt vidensgrundlag og gør komplekse problemstillinger tilgængelige gennem oplæg, interviews og debatter.
Men den efterlader også et åbent spørgsmål:
… Er erkendelsen af problemet – ved at løbe foran viljen til at løse det?
🎥 Se hele konferencen – og vurder selv
Nedenfor kan du se hele Ulighedens Topmøde 2026.
Optagelsen er opdelt i temaer, så du kan dykke ned i de dele, der interesserer dig mest – fra økonomisk ulighed til uddannelse og pensionssystem.
00:00 – Velkomst.
Lars Andersen (AE) og moderator Caspar Dall
01:13 – Den økonomiske ulighed i Danmark er historisk høj.
Oplæg v. chefanalytiker Sune Caspersen (AE) & benytte powerpoints kan ses via dette link
18:00 – Nok er nok – men hvad gør vi med den voksende uligheden?
Interview med forbundsformand Henning Overgaard (3F), forbundsformand Mona Striib (FOA) og formand Gordon Ørskov Madsen (Danmarks Lærerforening)
40:08 – Den hårde vej til uddannelse.
Personlig fortælling v. Celene Andrés Månsson
47:24 – Barriererne for tusindvis af unge.
Oplæg v. økonomiprofessor og formand Nina Smith (Aarhus Universitet og Reformkommissionen) & benyttede powerpoints kan ses via dette link
1:05:38 – Hvordan får vi flere unge med gennem uddannelsessystemet?
Debat med direktør Anna Helene Mollerup (En Vej Til Alle), formand Pernille Beckmann (FGU Danmark), landsforperson Fatima Murkas (Ungdommens Røde Kors) og økonomiprofessor / formand Nina Smith (Reformkommissionen)
1:32:04 – Pensionssystemets indbyggede uligheder.
Oplæg v. forskningsdirektør og professor Torben Tranæs (VIVE) & benyttede powerpoints kan ses via dette link.
1:51:12 – Hvordan skaber vi et socialt retfærdigt pensionssystem?
Kaare Dybvad Bek (S), Sigurd Agersnap (SF) og Thomas Rohden (R) debatterer, bistået af moderator Caspar Dall.
Konklusionen fra årets topmøde er svær at komme udenom:
Ulighed i Danmark er veldokumenteret – på tværs af livsfaser, sektorer og samfundslag.
Spørgsmålet er ikke længere, om problemet findes.
Spørgsmålet er, hvor længe vi accepterer det!
─────
NB!
Hvis du har værdsat at læse denne artikel, så vil det glæde os og hjælpe vores arbejde, hvis du donerer lidt via
MobilePay + 45 9390 9348
for så vi kan fortsætte med at skrive artikler og bøger, og producere dokumentarfilm, uden at kræve betaling af vores læsere.
Yours sincerely
The Editorial Team
ThePeoplePress.com
Categories: Articles, Danish Updates, Live Streams
