Articles

Selvom Pusher Street lukker, så forsætter skyderierne, nu blot andre steder i hele Danmark!

Et flertal af deltagerne på Fællesmødet, ønskede Pusher Street lukket!

… efter Fællesmødet i Den Grå Hal, den 27. august 2023, hvor det blev drøftet, hvorledes Christiania skulle forholde sig til skyderierne af den 26. august 2023, hvor 5 personer blev skudt, heraf er en skuddræbt, én er skudt i halsen og yderligere er tre sårede, heriblandt turister på Christiania, så besluttede Fællesmødet, – at Pusher Street er fortid.

En beslutning, der kun er realiserbar, hvis politiet og politikerne, vælger at støtte op omkring beslutningen, ved virkelig at sætte hårdt ind over for organiseret kriminalitet, – i hele Danmark!

Igennem en længere årrække, har det for Københavns Politi og politikerne, været lettest og billigst, at lade hash-salget være koncentreret på et mindre område, nemlig Pusher Street.

… “Hvis Pusher Street lukker, så fordeles og eskalerer salget blot i hele København”, – det er hvad flere politifolk- og politikere udtaler, såfremt de udtaler sig anonymt.

Og, det er faktisk et eftervist faktum, for i de perioder, hvor Christiania har været lukket helt og aldeles, efter tidligere skudepisoder, så har Christianshavn, Amager og Indre København, Nørrebro og Vesterbro, – de områder, har pludselig fået en masse salgssteder for hash.

───

… der er noget fagligt vigtigt, man skal have i mente, når, såvel lovlige som ulovlige virksomheder, oplever en fast og vedholdende stor indtægt, for så styrkes organisationen mandskabsmæssigt og økonomisk, hvilket ses af en markedsudvidelse og produktdifferentiering.

… eller sagt på en anden måde, organisationens kapacitet, til at varetage egne nuværende og fremtidige interesse, vokser naturligvis i takt med indtægter- og egenkapital vokser, samt antal ansatte også vokser.

… med hensyn til produktdifferentiering, så ses det blandt andet ved, at der i det Københavnske natteliv, igennem en længere årrække, har været en markant salgsstigning af andre stoffer end hash. Eksempelvis kokain.

───

Så, den organiserede kriminalitet, den sover naturligvis ikke i timen, for legaliseres hash, så har den organiserede kriminalitet – allerede opdyrket markedet og klargjort deres organisationer, til at håndtere legaliseringen af hashmarkedet i Danmark.

Der vil blot blive et stort salg af både hash, kokain og andre mere hårde stoffer, i nattelivet og baggårdene – i hele Danmark. Og, naturligvis vil der også være skudvekslinger om, hvem, der skal sælge og dominere et lokalområde.

… den organiserede kriminalitet, der sælger hash på Christianias Pusher Street og mere hårde stoffer i resten af Danmark, de har været forkælet af slaphed og dumhed, fra politiets og politikernes side. Og, det er hårde ord, jeg skriver hér, men er man velvidende om, at der blot i Pusher Street, omsættes årligt – for mere end 1 milliard danske kroner … årligt. Det er et kæmpe beløb i kriminelle organisationer, der muliggør massiv kapacitetsudvikling og naturligvis køb af professionel rådgivning, fra Internationale Revisionsvirksomheder, Internationale Advokatvirksomheder, Internationale Managementrådgivningsvirksomheder og Internationalt Arbejdende Banker.

… det vil mange rådgivende virksomheder afvise, men faktum er, at det er en realitet, som allerede har været dokumenteret ved eksempelvis Danske Bank’s hvidvasknings-aktiviteter i deres filial i Estland.

Indtægter i milliardklassen, gør mange fagpersoner fleksible, når en million dkr afleveres uden krav om kvittering, som indledning til et vigtigt møde, om et fremtidigt givtigt samarbejde.

Reelt, – så er den organiserede kriminalitet, ude af kontrol i Danmark, forstået ved, at den i eksempelvis Christiania’s Pusher Street – er inddæmmet i et mindre lokalområde og alligevel er ude af kontrol for Christianias beboere og Politiet.

… Politiet kommer blot og rydder op, når endnu en skudepisode, har farvet brostenene røde i Pusher Street. Men, det er stadigvæk organiseret kriminalitet, der er ude af kontrol og hvor de kriminelle organisationer, udvider geografisk og produktmæssigt i hele Danmark.

Danmark, skal tænke sig grundigt om, hvis ikke vi skal opleve en meget ubehagelig udvikling af organiseret kriminalitet i Danmark. Og det skal vi, for den organiseret kriminalitets indtægter, overgår meget vel allerede nu i Danmark, det samlede årlige budget for politiet, der i 2022 var ca. 12,3 mia dkr.

Så, jeg må gentage, hvad jeg allerede har skrevet, – den organiserede kriminalitet er aldeles ude af kontrol i Danmark. Og, det har politiet ikke opdaget, fordi de ikke foretager den opsøgende research og statistiske efterbearbejdning af deres research, som ville afsløre denne kritiske og farlige udvikling for hele Danmark.

… Beklager at måtte skrive, som jeg gør, men politiet og politikerne sover i timen, og økonomien, som det kræver at reetablere og fastholde trygheden i Danmark, for alle borgere, – det er en kæmpe økonomisk udgift, når først organiserede kriminelle organisationer, har taget kontrollen, med hele lande eller større regioner af lande. Og, er man i tvivl herom, så tag et kig på Mexico og Columbia, ja, også blot Italien.

Når først organiseret kriminalitet, er blevet en del af de tilsyneladende lovlige virksomheder, ved at kriminelle sorte penge, konverteres til hvid økonomi, og derpå investeres i lovlige virksomheders aktier, så har man et land – med en stor grå og korrupt og kriminel økonomi. Eksemplet herpå i Europa, det er desværre forsat Italien, selvom de forsat kæmper for at afkriminalisere deres lands økonomi.

SÅ, – så lad være med at tro, at skyderier ophører i Danmark, blot fordi man legaliserer hash. Det er en meget naiv formodning, der derfor reelt er en forhåbning.

… Den virkelig opgave for politi og politikerne i Danmark, hvis man vil skyderier og vold, fra organiserede kriminelle grupper til livs, – det er et entydigt opgør med organiseret kriminalitet i hele Danmark.

Med venlig hilsen

Chefredaktør for ThePeoplePress.com